Ordet "Gide" er i sig selv ikke et ord man kan bruge. Det skal sættes sammen i en sætning. På denne måde får ordet "Gide" lige pludselig en værdi. Værdien kan enten være negativ eller positiv. Med negativ værdi menes, at sætningen med ordet "Gide" er af en sætning som bliver opfattet negativt. F.eks. sætningen: "Jeg gider ikke."
Man kan øge denne sætnings styrke ved at tilføje et kraftudtryk så den vil virke understregende negativ.
F.eks. således: "Jeg gider (kraftudtryk) ikke." Denne sætning gør sig oftest bemærket i selskab med arbejdskollegaer eller i ægteskaber som ikke har det for godt. Hvis man hører til den flinke type som forventer "Medynk". Kan sætningen ligeledes bruges. Her er det ikke sætningen som sådan der lægges vægt på men måden det bliver sagt.
Udtalen i en sætning kan lyde forskelligt og bliver adresseret til den/de person(er) som man er sammen med. Sætningen hvor trykket lægges på "Jeg" lyder: "Jeg gider ikke."
Eller sætningen hvor trykket lægges på "gider": "Jeg gider ikke."
Hver sætning udtrykker noget forskelligt. Sætningen med trykket på "Jeg", vil af de fleste blive opfattet som: "Han har ikke ønske om at blive peget ud" - og sætningen med tryk på "gider", udtrykker bestemt at vedkommende allerede har besluttet sig til ikke at gide.
I ønskeform kan det ligeledes udtrykkes: "Det gad jeg godt." Her hentyder sætningen til noget misundelsesværdigt som personen godt kunne tænke sig eller ønske.

At gide henvender sig til det at "foretage sig" eller at "gøre noget" oftest er det forbundet i et spørgsmål: "Vil du lige række mig saltet?" Hertil kan man svare: "Nej, jeg gider ikke."
Denne kombination afføder en bevægelse som skal til at ske eller ikke ske. Helt afhængigt af om personen "gider" eller ej. I modsat fald må den der spørger selv udføre bevægelsen. Det er netop i den forbindelse at ordet "lyst" eller "dovenskab" kommer ind, dog afhængigt af situationen. Oversætter man sætningen "Det har jeg ikke lyst til at gøre", kan det misfortolkes og lyde som: "Det gider jeg ikke" og personen kan muligvis opfatte dette som "Nå, hun/han er nok doven". Situationen kan være at man er optaget af et andet gøremål.
I de fleste situationer bør man dog helt undlade at bruge ord som kan henlede til fysisk aktivitet eller andre former for bevægelser. Dette udledt af en statistik som siger at de fleste ulykker i hjemmet og på arbejdspladser, sker på grundlag af ordet "Gide".

Situationen hvor far står på ét ben på en stige mens sønnen holder stigen. Her ville mor komme ind og sige: "Søn vil du lige gå ned til bageren?" - hvortil sønnen svarer: "Nej, jeg gider ikke." Til dette vil faderen sige til sønnen "Tal ordentlig til mor!", hvorefter mor vil sige: "Lad være at skælde ud!", hvorefter et skænderi langsomt vil munde ud i at sønnen slipper stigen og går til bageren, faderen falder ned og bliver kørt på sygehuset med et brækket ben , og moderen bliver ked af det fordi hun startede det hele.
Omvendt i samme situation: Hvis moderen kom ind og sagde: "Søn vil du lige gå ned til bageren?" til dette ville sønnen positivt svare: "Ja, det gider jeg godt." Sønnen slipper stigen og går til bageren, faderen falder ned og bliver kørt på sygehuset med et brækket ben , og moderen bliver ked af det fordi hun startede det hele.
Derfor bør ordet "at gide", undlades i det danske sprog. Ordet "at gide", kan i mange tilfælde fjernes helt ved at bruge sætningen:
"Jeg har ikke tid lige nu, fordi jeg holder stigen."
På denne måde får man brugt det danske sprog mere og personens talegaver har mulighed for at blive udviklet i et meget bredere omfang. Emma gad... gider du?