Det er vores første aften på institutions-skonnerten..
Vi er i en havn du kender. Vi er unge, utilpassede
og smækfyldt med fis og ballede..
Natten falder på...
Vi stikker af for at finde os en flugt fra virkeligheden.
Jeg vil ha hash, men du vil ha' herion.
Du går op i en opgang, jeg venter nedenfor.
Et øjeblik efter er du tilbage, med dig har du
2 stykker sølvpapir, en klump hash og et lillebitte brev..
Vi går videre ud i natten, du kender et sted vi kan være.
Dørtelefonen summer.. vi går op på 2 anden sal,
En skaldet mand, med øjne så store som møllehjul,
kigger paranoid rundt i opgangen før han viser os indefor.
Her lugter, indelukket, du er ligeglad.
Her varmt og han har en bong! Jeg er ligeglad!
Da jeg ryger mit første hoved, ser jeg dig varme pulveret fra brevet på det stykke sølvpapir du havde medbragt, det damper fra det, du suger af et lille glasrør. lugten glemmer jeg aldrig..
Jeg ryger igen, du ser glad ud, afslappet, før trætheden tager over og du til sidst falder i søvn, knejsende med nakken i stolen. din ven sover også.
Jeg ryger videre og falder hen til fjernsynet.
indtil... Lyden af opkast bryder stilheden.
Jeg kigger over på dig, når lige at fange det paniske blik i dine øjne, inden den ulækre umiskendelige rallende lyd..
Jeg er ikke et sekund i tvivl! Med munden fuld af opkast, forsøger du at trække vejret. Du drukner for øjnene af mig, i dit eget bræk.
Jeg vækker din ven. Jeg kan se på ham han ved den er gal. Han smider dig på gulvet og skal til at give dig hjertemassage,
men stopper, lugten af bræk svier i hans næsebor. han vender sig og kaster op på gulvet. Panikken breder sig i øjnene på ham, han famler med sin telefon.
Jeg kan se han trykker 112. Han skriger mig i ansigtet jeg skal gå.
Så det gør jeg, ubemærket tilbage i køjen på skibet.
Jeg ryster som et espeløv, koldsveden hagler af mig.
Lugten, sidder stadigvæk i mine næsebor, blandingen af heroin, bræk, sved og panik hørmer ud i sovekabinen. tankerne hamrer afsted i takt med tusind billeder.
Jeg er nødt til at tage mig sammen. er jeg medskyldig..
kan jeg få yderlige dom for det her, kunne jeg have gjort noget, det kunne jeg, hvorfor stoppede jeg ham ikke, men han ville jo selv.. det skete ikke..
Det skete ikke. jeg har bare haft mareridt. det er hverfald hvad jeg holder fast i i morgen når jeg vågner. Jeg holder koden, holder kæft! siger intet, ikke før i dag
men jeg ærer dit minde, ved at lære af din fejl...