Tavlesvampen

Pludselig befandt jeg mig midt i klasselokalet, luften var helt anderledes her. Længe havde jeg bare ligget i kassen på kontoret, sammen med alle mine gode venner blyanterne, viskelæderne, kuglepennene og jeg kunne blive ved. Vi havde haft en fest hver aften, malet byen rød og brugt dagen på at sove ud. Jeg havde ligefrem fået en kæreste, men hende fik jeg nok aldrig at se igen. Det var næsten ikke til at bære, alt var forandret.

Lene havde taget mig med ned til 6.b. Der sad 28 elever, og det gik ikke stille for sig. Jeg havde altid vidst, at jeg en dag ville ende som mine forældre. Men inderst inde brød jeg mig ikke om at folk tog alt for hårdt i mig, og kastede mig rundt. Jeg havde sagt ja til jobbet som tavlesvamp, troede at det var det opgaven bestod i. Men der kommer altid noget uforudset med, noget folk siger, jeg må lære at leve med, ellers dør jeg i jobbet, for det bliver nok aldrig bedre.

Men her stod jeg. Der lugtede af sure tærer og armsved. Gardinerne var rullet ned, og der fløj ting rundt i lokalet. Der var ingen romantik i luften, det virkede som om at det var jungleloven der herskede her.

Lene fik langt om længe styr på flokken, og timen kunne begynde. Her lå jeg så fint i kanten af store tavlen. Gardinerne var rullet fra nu, og lyset varmede min krop. Jeg begyndte at vende mig til lugten, det var måske ikke så slet alligevel.

Men så ringede klokken, Lene forlod lokalet, glemte helt at tage mig med.

Jeg blev nu kastet igennem lokalet, alle jagtede mig. Jeg blev tabt flere gang, av, hvor gjorde det ondt, nu lå jeg på gulvet, det var koldt og beskidt. En dreng kom løbende, endelig var der et godt menneske, der kunne tænke på andre end sig selv. Men åh nej, han gad ikke at bøje sig ned for at samle mig op, så han borede pegepinden ind i ryggen på mig, sveden løb langsomt ned af mig, smerten var stikkende, jeg prøvede at stå imod, det bedste jeg havde lært, men kunne ikke, alting blev sort for mine øjne.

Det sidste jeg tænkte på var min kæreste, nu ville jeg helt sikkert aldrig se hende igen. Men jeg havde været lykkelig, det korte liv jeg havde haft.