Uglet fuglerede, slæbende skridt og svulmende hænder. Igen, igen. Igen, igen, igen. Troldene slentrer trætte afsted, og minder lidt om svævende ballondyr, der holder godt fast i madvognen. Som næsten er fyldt til randen med næring. Dyr næring. Butikken er fuldt godt op med levende døde.
- MOAR, jeg vil hjem!!
- Skat, det varer lidt før vi er hjemme..
Den ene trold er utålmodig nu. Han rusker voldsomt i vognen, så danskvanden bruser pludseligt op.
- Vil du SÅ lade være med det. Jeg ved, at du er træt, men det er mor altså også. Vi er alle træ trætte. Så gør mor den tjeneste, at holde ud indtil vi er kommet hjem. OKAY, skat?
- Hmmpfff, jaeeeer.
Den anden lidt mindre trold, ser forfærdelig ud. Den ene fletning er gået ud, og en lang snor af snot dingler fra den ene mundvig.
- Skat, lad lige mor ordne det der.
Ti sekunder efter er fletning intakt igen. Ærmet er i stedet gennemblødt af varmt snot.
Der lyder et højt brag. Den største trold, er gået halvt i søvne ind i den unge bumseplagede medarbejder, som stabler dåser med flåede tomater ved siden af spaghettien.
- Nej, nej, nej, nej - DET må du altså undskylde, det er nogle trætte unger jeg har med mig.. Kom her, skat, ja-ja-ja-ja, det gør ingenting skat, så, så, så.
-Mo-mo-mo-moar, må jeg sidde i vognen...
Store blanke øjne stirrer...
- Ja, så lad gå.
- Mor, jeg vil også sidde i vognen, mor!
- Ja... Ja, okay så.
Vognen bliver en hel del tungere, og de flåede dåser tomater er næsten blevet sat på plads.
- Det må du undskylde... He-hej.
- Det gør altså ikke noget. He-hej.
Madvognen er fyldt op til randen ved sidste stop, som er kassen.
- Det bliver 1200kr, tak.
- Jae - kan jeg få den 300kr over, tak?
- Ja, selvfølgelig. Sådan der. Værsgo'. He-hej.
- Kom basser. HOLD fast, skatter. Tak, kom lad os så gå. Vi er hjemme lige om 10 minutter, ikke? Så laver mor dejlig mad til jer og far, ikke?
Tre uglede fuglereder slentrer ud på parkeringspladsen, mens de manøvrer rundt om de andre uglede fuglereder.