Det har aldrig været min hensigt at opføre mig sådan. Pludselig havde jeg bare siver mig snuppet dig for næsen af min bedste veninde. Min veninde blev selvfølgelig rasende. Andet ville også have været underligt. Du er helt enestående. Det er hun også, men du var lige det mere enestående. Sådan har jeg det altså.
Der er noget ved sig, som får det til at kilde i maven. Det er ikke fordi, at du giver mig gåsehud, men jeg bliver anderledes varm i kinderne, når du er i min nærhed. Du er så forstående og enig i det meste jeg siger. Men du giver mig alligevel modspil, og fortæller mig, at jeg ikke er bedre end andre, som jeg kan have tendens til at tro.
Du har virkelig gjort en forskel for mig. Det er uden tvivl positivt. Men jeg har også gjort en forskel for min bedste veninde. Den har ikke været positiv. Hun har både mistet mig og dig. Det var rigtig ledt gjort af mig, men jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skulle have fået dig.
Det virker som om, at du er lidt langsom i optrækket. Jeg tror ikke, at du havde opdaget mig, hvis ikke jeg havde taget dig for næsen af hende. Hun er desuden hurtig, så jeg blev nødt til at være lynhurtigt.
I starten da jeg lige havde fået fat på dig, fik jeg røde pletter på halsen. Måske var det min dårlige samvittighed, som kom til syne. Jeg gik til lægen, og fik piller mod allergi, men de ville ikke gå væk. Så ringede jeg til dig, og sagde undskyld. Du græd, og sagde, at jeg var en kæmpe idiot. Men de røde prikker på min hals forsvandt ikke.
Så begyndte du at kysse mig jævntligt. Til sidst så jævntligt, at jeg begyndte at tro på dine kys, og de røde pletter på halsen forsavdnt langsomt. Men så var det, at min bedste veninde ringede og fortalte mig, at du også kyssede hende. Derfor havde hun kaldt mig en idiot.
Nu svedte jeg altid, når jeg så dig. Jeg kampsvedte af raseri og frustartion. Særligt fordi jeg pludselig havde tabt.. Både dig og min bedste veninde. Det havde aldrig været min hensigt at fucke det hele op, men så mødte jeg dig, og du gjorde det svært at lade være.