Jeg fik lyst til en travetur, og tænkte jeg vil gå ned igennem byen, og se gadelivet. Elsker gadelivet der.
Fik hevet støvlerne på og gik ned ad trappeopgangen og ud i luften. I dag skinnede solen højt på himlen. Jeg gik hen mod gågaden med muntre skridt. Tænkte på den butik, hvor jeg sidst så en flot guldfugl hængende oppe i loftet. Den kunne jeg godt tænke mig at have derhjemme, den vil se flot ud til mit mønstrede tapet, hvori der var små knaster af guldfarve. Jeg ser et par stykker fra strikkeklubben og går hen og hilser på. Vi kom i en lang snak. De er så søde alle sammen og vi har en god omgangstone.
Maria fortalte at det gik rigtig godt med hendes søn til fodboldtræningen. Sidst stod han på det helt rigtige sted i straffesparkfeltet, for han scorede nemlig.
Jeg fik sagt farvel og vandrede videre ned ad gågaden og så butikken med guldfuglen og styrede skridtene derhen. Blev modtaget af en lille ældre mand med grå hår, han kom venligt og spurgte hvad han kunne hjælpe mig med. Jeg pegede på guldfuglen og forklarede ham, at den vil passe rigtig godt hjemme i min stue. Han var enig med mig, og tog den forsigtig ned, og pakkede den grundigt ind. Rakte mig den og åbnede døren for mig. Jeg takkede og bevægede mig videre.
Pludselig røg jeg forover og faldt på langs hen ad gaden, guldfuglen røg ud af min favn. I mit ene øre, kunne jeg høre knaldet, da guldfugle blev knust. Åh nej, tænkte jeg, jeg har da holdt guldfuglen i det rette tyngdepunkt. Av råbte jeg af smerte, og jamrede mig. Folk kom løbende til og vil hjælpe mig. Det gjorde forfærdeligt ondt hver gang de vil løfte mig op. En mand var sød at ringe til alarm 112. Jeg lå der og havde ondt af mig selv, fordi det gjorde hamrende ondt. To søde personer var blevet hos mig, og talte med mig. Jeg hørte sirenen og blev endelig hjulpet op i ambulancen. Den ene af falckredderne mærkede på min arm og skuldre, selvom jeg vægrede mig, og skreg. Han talte beroligende til mig, og fik mig til at slappe af. Imens var ambulancen ankommet til hospitalet, og jeg blev ført ind på skadestuen. Lægen undersøgte mig og sagde, at jeg sandsynligvis havde brækket skulderen, så den skulle røntgen fotograferes. Jeg spurgte hvor stor strålingsrisikoen var. Han sagde, at den var minimal. Forstuvning af skulderen fortalte lægen bagefter. Du skal være hjemme i 6 uger i ro.
"Åh nej", råbte jeg. "Hvad med min ferie til Gran Canaria"!! "Min datter bliver helt knust"!