Regnen silede stille ned, som bilen bevægede sig ned af alléen, der snoede sig langs markerne. Skyerne var grå og tunge og en vind fik alle de visne blade til at flyve rundt.
Da hun kørte ind på gårdspladsen, lettede en flok gråspurve. Det store hus foran hende så ned på hende med mørke øjne og en følelse af ensomhed sneg sig ind på hende, selvom Jesper sad ved siden af hende.
"Er du okay?" Hans brune øjne så på hende med kærlighed og bekymring.
Hun nikkede uden at sige noget og steg ud af bilen.
De småløb op til den store hoveddør, som hun havde fået nøglen til. De væltede ind i den store entré og Jesper lukkede døren bag ved dem. De stod lidt og så på de gamle møbler og billederne på væggen.
"Jesus, det er jo en hel herregård." Jespers stemme rungede i mellem de døde mure.
De tog overtøjet af og hang det på den store stumtjener. Stille og forsigtige, som var de i et kapel, gik de ind i den store stue med pejsen. Hun tændte lyset på kontakten, som hun havde gjort så mange gange før og mørket blev skræmt væk.
Rummet så ud som hun altid havde kunne huske det. Store møbler, malerier og en enkelt plante eller to. Jesper begyndte nysgerrig at undersøge rummet. Han havde aldrig været her før, selvom de havde været gift i fire år nu.
Hun tøvede lidt, men gik så over til pejsen. På hylden over stod en masse små rammer med fotografier i. Hun tog den ene ramme. Det var et foto af hende som lille på en lille rød ladcykel. Cyklen var en gave fra hendes bedstefar. Den stod sikkert stadig ude i skuret.
Jesper rørte ved hendes skulder og hun for forskrækket sammen. Det var lige før hun tabte billedet, men i stedet satte hun det hurtigt på hylden igen. Han lagde armene om hende og så på billederne på hylden over hendes skulder.
"Er det din familie?"
Hun nikkede. Hendes familie. Hendes forældre var døde, da hun var lille og hun var vokset op her, hos sine bedsteforældre. Huset var så forkert. Tomt og stille, nu hvor de lige havde begravet hendes bedstefar ved siden af hendes bedstemor. Hun havde ikke set dem i flere år. Og nu var de væk.
Det var som et jordskælv, da hun gav op og gråden kom væltende ud af hende i store tunge hulk.