(Pokeransigt, blæksprutte, frimærke, straffesparkfelt, talekonsulent)

Et hvidt lysglimt blændede ham. At have så meget at sige, med så lidt tid at sige det på, var noget nær en umulig opgave for den noget bestyrtede lille mand. Han var vant til at lade sine fødder tale for ham på banen, og hvis de intet havde at sige kunne de ligeså vel vandre ham ud af enhver situation. Disse fantastiske ben der stålfast havde bragt ham over både personlige nedture, nedrykninger og nedskæringer. For hans hold ville altid mangle en mand som ham, med fødder så adrætte og flyvende. Den styrke de sparkede fra sig med, var enestående og unik for den bestyrtede lille mand.
Man kunne placer ham inden for rækkevidde af et straffesparksfelt, og hans fødder kunne garantere dig succes, med urokkelig sikkerhed. Han var en stille mand, med et permanent pokerfjæs, godt og vel ulæselig. Og så når han pådrog sig sine løbesko, og gjorde sig klar til at tæske rundt i 90 minutter. Så sank hans bryn ned til en mere pirrelig mine, men nogen stor mimik, var ikke at finde i hans ansigtsfolder. Han forekom usympatisk for de fleste, og hans træner havde anbefalet ham en talekonsulent, der skulle lærer ham at bruge pressemeddelser og konferencer, til at forblive relevant i de sociale medier. Personligt følte han ikke et stort behov for at forblive relevant, han ville bare blive bedre på banen. Og han så ikke hvordan det kunne hjælpe hans spark, at snakke ind i et kamera.
En blitz til gik af, og som journalister strømmede til, som en tsunami. Sveden dryppede fra hans pande og ramte hans matte hvide que-cards. En lille plet omtrent på størrelse med et frimærke landede på bogstaverne G, o, o og d. "G-good day.." startede han nervøst, mens endnu et dugvådt frimærke landede to linjer længere nede. Hans ellers så solid og veltrænede ben, føltes pludselig som var de gjort af to uformelige blæksprutter. "i-i-i am here, to talk abo.." endnu en sved dråbe. Hans øjne prøver at fange, hvilket bogstaver han skal skabe en konkret sætning af. Det hele begyndte at flyde. Frimærkerne sendte hans tanker på afspor. Blækket begyndte at løbe. Det hvide kort, blev farvet. Det hele begyndte at sortne. Blæksprutterne faldt som fugtige kødklumper til gulvet. Det hele blev sort.