"Nej, nej, nej. Skattepige! Jeg synes umiddelbart, at du lige er et nummer for stor til at sidde i indkøbsvognen. Du er altså 9. Lad nu din bror sidde i fred, for dælen".
Hun kigger, lidt opgivende, ind i sin 9 årige datters store blå øjne.
"Du er fanme også sådan en skidesur mor hele tiden", væser hun ud mellem læberne. " Bare fordi den lille lort skal have sin vilje".
Den sidder, som et slag med en gummihammer, direkte mellem øjnene på hende. "Hør nu skat, nu prøver vi lige, holde en ordentlig tone her. Hjælp mig med, at finde nogle af de ting vi skal bruge, ok". Hun sukker.
"Må vi få tyggegummi" lyder den lille stemme fra indkøbsvognen.
"Vi skal hjem og have mad, lille trold. Jeg ved godt, at du er ved at være sulten. Vi har altså også rigeligt med tyggegummi hjemme". Den lille stemme hæver sig. "Tyggegummi moar...vil have det nu".
Hun kigger på sin lille smukke dreng. "Okay, okay, skal det være det lyserøde så". Han nikker samtykkende.
"Ja, hvad sagde jeg" brøler det ved siden af vognen. "Den lille lort får altid sin vilje. Og hvad får jeg? Ikke en skid. Jeg må ikke engang sidde i vognen, vel. Jeg skal ihvertfald også ha' tyggegummi så".
"Fanden stå i det - evig og altid det samme" tænker hun og sender telepatien direkte videre til den, i øjeblikket, fuldt ud ubrugelige mand, der sku altid først er hjemme, når maden står på bordet.
Nærmest i hypnoselignende tilstand, står hun ved mælken og tænker, hvorfor pokker alle de pensionister altid skal handle ind, lige når alle andre får fyraften. De har sku da hele dagen.
"Undskyld, må jeg lige skubbe lidt til dig". Hun vender blikket mod en kvinde, der med et træt smil tager 2 letmælk og smider ned i vognen til 2 råbende og utilfredse småbørn.
"Det skal fanme være løgn" tænker hun og kigger på sine 2 små mennesker. "Skattepige, spring op i vognen og trold, hold godt fast".
Hun læner sig ind over vognen, sætter af. Fart på.
"Skal vi se, hvor hurtigt vi kan komme ned til kassen" griner hun højlydt, mens begge unger hviner af fryd.
Ud af øjenkrogen, når hun lige, at opfange et ældre ægtepar,
der er stoppet op for at sende hende et stort smil.
Grinende og med let sind, sidder de nu alle 3 i bilen på vej hjem.
Og da lyder det omme fra bagsædet "mor, vi glemte da helt det der tyggegummi".