Noget trak i hende, hendes mave gjorde knuder og tårene var ved at presse sig på. "tag dig ikke af det" sagde hun hvor efter hun lod telefon røret glide ned. Trist eller rettere ulykkelig smeltede hun ned i stolen ved vinduet. "Ak sukkede hun og hviskede typisk". Han kunne svagt høre hende " hallooo skat, er du der?" sagde han i den anden ende af røret. Stille sad hun som en fanget og stirrede ud i lokalet. Hun tog røret op til øret og sagde " Jeg ved dit arbejde er vigtigt skat, men jeg havde altså planlagt den weekend, der er jo vore bryllups dag!"
"jeg ved det godt skat og jeg skal gøre mit bedste for at blive færdig tidlig fredag" var hans svar. "ja ja svarede hun, husk jeg elsker dig skat" fortravlet som han altid var, sluttede han den bare af med "i ligemåde, pusse trold"
Hun gøs da hun lagde røret på. "hvorfor kan jeg ikke bare slippe det ægteskab og leve mit liv fuldt ud?" spurgte hun sig selv. Greb sin frakke og gik ud i den lune aften. Klokken var ca. 21 og hendes veninde var lige på trapperne. "Heeeej smukke" kunne hun høre henne fra hjørnet af hækken. "Der er du jo?" returnerede hun og prøvede at se frisk og glad ud! "Ei musen altså, han han gjort det igen? Du ved jo godt, at du er en åben bog overfor mig, kom!" sagde hun og lagde armene om hende, hvorefter hun hulkede sine saltende tåre, som havde trængt sig på hele dagen.
Længe gik de og små snakkede i den lune aften indtil de atter var nået tilbage til indkørslen. "Ved du godt, at jeg elsker dig som den bedste veninde i mit liv" sagde hun efterfulgt af et kæmpe kram. "Tak min egen og jeg elsker også dig rigtig meget, gå nu ind og giv ham beskeden, okay?"

Langsomt gik hun op af trappen, kikkede efter hans bil, der stod i garagen. Jo han var hjemme. Hun gik ind i soveværelset og satte sig på sengen. "søde skat, jeg vil skilles"