- "Ja, her bor jeg så," sagde Anders uden videre da han stoppede op foran et smukt hvidt hus i to etager. Det havde et rødt tag og en pæn stor have og en smuk gårdsplads.
Det var et prægtig syn at skue, men jeg lod som ingen ting. Smilede kun lidt der ved, da jeg så Tanjas måbende ansigtsudtryk.
- "Skal vi gå ind?" spurgte Anders og gik i forvejen.
Vi fulgte efter ham igen, da han begyndte at gå op af den smukke have gang. Anders først, så Tanja med sin cykel og så mig med min cykel.
- "I kan stille jeres cykler her," sagde Anders og peget hen mod et lille skur og fortsatte, "Og tag jeres ting med ind. Bare for en sikkerheds skyld."
Vi gjorde som han sagde og da vi sad bænkede i køkkenet, omkring spisebordet, som var en konge værdig, måtte jeg lige sige noget.
- "Det er alt for meget," sagde jeg og fortsatte forlegen, da Anders så på mig, "Et beskeden måltid, havde været nok. Lidt rugbrød og pålæg, mere kunne vi da ikke have forlange."
- "Minnie, altså," sagde Tanja og rullede med sine blå øjne.
- "Det kan man da ikke byde sine nye venner/gæster," sagde Anders og blinkede til Tanja der fniste igen.
- "Hvis Deres venner ikke kan tage i mod det, jeg sagde lige før," sagde jeg og så direkte på Anders og fortsatte, "Så er de ikke hver at være venner med. Jeg forlanger ikke noget, til gengæld for et venskab. Det er ikke guld og grønne skove, jeg drages i mod, men personen selv."
- "Minnie altså," gentog Tanja sig selv fra før.
- "Men jeg mener det," sagde jeg og rejste mig fra bordet.
Jeg gik hurtig ud af køkkenet og ind i stuen.
Jeg kunne høre at der blev snakket ude i køkkenet og få sekunder sener, kom der en, ind i stuen. Jeg så ud af stue vinduet og stod derfor så med ryggen til døren og personen der var kommet ind af den.
- "Måske vi skulle se at komme af sted?" sagde jeg uden at vende mig om.
- "Kom med ud i køkkenet igen. Din kusine har noget at spørge dig om," sagde Anders.
- "Okay og så kan vi også diskuter hvor vi skal sove," sagde jeg og vendte mig om i mod Anders.