En kold vinteraften, ja det var det. Men det var ikke en hvilken som helst kold vinteraften! Det var juleaften. En dejlig højtid med familien, men denne gang skete der nu noget mærkeligt. Jeg fandt ikke blot ud af at jeg ikke havde godt af chokolade, men også at ens eget tomrum, kan overskygge dramatiske episoder når man kun er 5 år.
Vi sad ved det dejlige julebord og skulle til at smage på ris a'la manden og muligvis finde den store mandel, da en voldsom hosten kom over fra onkel Tom. Jeg nåede lige at tage en stor mundfuld af den kolde bløde ris, inden flere og flere begyndte at rejse sig, for at hjælpe onkel Tom. "Han har feber" Råbte min mormor "Nejnej! Han har ondt i maven" Råbte min morfar bagefter "Nejnejnej han har" "Nej det er"...De tusinder af stemmer fra forskellige meninger om hvad der egentlig var galt med onkel Tom, erobrede mine øre. "Han har mandlen galt i halsen!" sagde en stemme, og alle te. Jeg rodede trist rundt i resten af min bløde ris skål, ingen mandel til mig i år. Mandel gaven var ellers god! Det var en bakke tofifee som min mor altid plejede at købe, helst når det var på tilbud. Men åbenbart synes onkel Tom ikke lige at jeg skulle have tofifee. Jeg må da også indrømme at jeg ikke havde godt af alt det chokolade, men det havde han da bestemt heller ikke! Jeg tog et hurtigt kig iver mod onkel Toms mave, gad vide hvor meget mad der var indeni? Jeg gøs ved alt hans grovæderi. En væmmelige sirene fik mig ud af mine mærkværdige tanker. Og jeg så gæsterne synke væk fra onkel Tom og overlade ham til nogle mænd i reflekstøj. "Må jeg få noget mere?" Spurgte jeg min mor, og hun kom med et bekymrende nik. Nok fordi hun, ligesom onkel Tom, ikke synes at jeg skulle have mandlen, og alt det chokolade som mandelgaven indebar.
Efter noget tid var gæsterne taget hjem, bortset fra min tante, der sad og så bekymret ud. Jeg tog den sidste mundfuld af risblandingen. "Fik onkel Tom egentlig mandlen?" Spurgte jeg. Min tante kiggede bedrøvet på mig. Hun så nu så gammel ud når hun ikke smilte. Hvorfor smilte hun egentlig ikke? Ville hun også have haft mandlen og gaven dertil?!