Det var nu et dejligt sted at komme hen, der i bedsteforældrenes hus. Om sommeren var det altid grasslåmaskinerne der overdøvede lyden af de syngene fugle i trætopperne. Det var altid den samme blomsterduft fra de friske have der erobrede næseborene. Og ikke mindst var det altid de samme glade personer der boede i de forskellige huse. Det var nu et dejligt sted.

Vinteren var nu også kold og hård, men gaden var altid ryddet for sne, og der var lagt godt med salt på vejen. Alle husene havde sjovt nok en skorsten som der altid var ild i.
Alle husene havde de samme hvide nuancer og de samme vinduespartier. Men for mig, var der kun 'et hus, som var det bedste og det der skilte sig mest ud! Det var gult og gammelt. Ikke faldefærdigt, men gammelt. Dejlig indbydene når man kom ind i det. det var rimelig mørkt inde i entreen, men det havde jeg vendt mig til. Huset var delt fint op. Først gangen. Så køkkenet. Stuen. værelse. Kontor. Og selvfølgelig var der også den kære havestue, med de mange blomster. havestuen, var endnu et af de ting der skildte sig ud, fra kvarteret. De andre havestuer havde folk sat en sofa ind i, og et fjernsyn. Nogle havde været så ligeglade med den, at de havde ombygget den. Men mine bedsteforældre, de havde valgt at beholde den. Og de havde sat dejlige planter rundt omkring, på de gyselige orange klinker. Der lugtede altid af ost i huset. Altid. Morgen, middag og aften. Jeg har aldrig vidst hvorfor, men det har der bare altid gjordt. Der hang også altid gamle abstrakte malerier inde i stuen. Og inde på kontoret kørte de en helt anden stilart. Moderne sofa, nyt TV, og malerier af både. Jeg kunne nu godt lide deres hus. Ikke mindst fordi at de havde så mange blomster både indenfor og udenfor, men også fordi at der aldrig blev lavet om derinde. der var altid den samme lugt. Altid de samme blomster og planter. Altid de samme malerier. Og altid den samme indretning. Utroligt nok, har jeg aldrig haft en de-ja-vu dernede. Meget kan man sige om huset. Men dets trygge rammer, vil aldrig blive brudt. Og det skal jeg nok sørge for.