Den vinteraften hvor han havde slæntret igennem de høje siv som stod, spillevende i deres næsten neongrønne skær og han mærkede "livet" i den friske luft, som strømmede mod ham fra det åbne hav, havde han ikke et sekund overvejet, at han udsatte sig selv for strålingsrisiko. Det var først da han flere måneder senere stod i sit køkken, efter en travl arbejdsdag og lige havde nået på hjemvejen, at smutte forbi og hente de sommersko, han absolut havde besluttet skulle være luksus indenfor comfort, at det gik op for ham at alt ikke var som det plejede. Ganske vist var han ikke i tvivl om at han havde købt skoen men når han kiggede på det prismærke, som hang i den ene sandal erindrede han ikke at han på noget tidspunkt havde betalt 3500 for et par sandaler, han mærkede et øjeblik hvordan stress skød op igennem kroppen og sved piblede frem på panden. Han havde altid 100% styr på alt og stod nu og følte sig som en regulær bondeknold der ikke var klar over at han havde betalt 3500 kroner for et par sandaler. Det var ikke fordi han ikke kunne finde på at ofre så mange penge på sig selv men mere det at han ikke erindrede at det var sket. Det forekom ham at han måske havde oplevet andre lignende situationer hvor hukommelsestab var det ord han helst ikke ville forholde sig til, men som uundgåeligt poppede op og ramte ham som en følelse af at han skulle spides og ristes i en langsom men uomtvistelig dødsproces, som ville fjerne enhver tilkendegivelse af at han engang havde været et menneske. Et øjeblik lænede han sig hen over håndvasken, forsøgte med den ene hånd få vandet til at løbe ud gennem halsen på installationen der sad placeret i midten. Gyset fra det iskolde vand i en forening med den varme hud var mere end han kunne bære, han sank ned og satte sig grædende på gulvet.