De gik ind i snorlige rækker, præcis en meter fra hinanden, disciplin frem for alt. Opstillet som brikker på et skakbræt i en verden af sort-hvid. Stolte og stærke i nystrøgede uniformer mens de hylede ad hinanden som små børn i en sandkasse. Luften er pludselig tyk af projektiler og de såredes skrig. Stanken af blod, sved og krudt blandes sammen til en intens lugt af desperation. Over dem velsigner solen et helvede på jord. Han bliver stående stille i orkanens øje mens hans allierede dør omkring ham. Han hører deres angst, men bliver roligt stående. Disciplin frem for alt.