Replikker

Opgavebeskrivelse

Forsøg ved hjælp af mest mulig dialog at vise hvordan en indkøbstur i et supermarked foregår, hvis man er enten en træt mor efter 8 timers arbejde, med to trætte og sultne børn på slæb - en fortravlet forretningsmand, der egentlig havde glemt alt om sin bryllupsdag - eller en forelsket og genert ung pige, der får øje på sin udkårne ovre ved colaerne.

"Mor?"..."Mor?"
"Herover, skat!"
"Hvor pokker er herover?"
"Grønsagerne."
"Selvfølgelig... Mor, du ved, jeg er allergisk overfor agurker."
"Men det er jeg ikke."
"Så længe du ikke blander dem i min mad..."
"Hvad tror du om mig?"
"Bare glem det..."
"Så, hvad har du lyst til i aften?"
"Er det ikke din opgave at vide det?"
"Vælg nu bare noget. Jeg orker ærligt talt ikke det der i dag."
"Okay, okay. Tag det dog roligt..."
"Nej jeg vil ej! Jeg arbejder hver dag for så at komme hjem og arbejde mere!"
"Mor... folk kigger..."
"Nogen gange kunne det være rart at komme hjem, og maden var lavet! Men nej! Så vælg nu bare noget, så vi kan komme hjem. Jeg er træt."
"Fint. Hvad med... stegt flæsk?"
"Har vi perstillesovs derhjemme?"
"Hvor skulle jeg vide det fra?"
"Det ville du måske, hvis du rent faktisk tilbragte tid i køkkenet."
"Som om du ville lade mig."
"Det ville jeg da! Jeg køber en pakke."
"Jeg spiser ikke persillesovs."
"Men det gør din far og jeg."
"Whatever."
"Tal ordentligt, når vi er i byen."
"Så det er okay, hvis jeg bare taler sådan derhjemme?"
"Nej, men der kan jeg bedre råbe af dig."
"Det så ellers ikke ud til at stoppe dig før."
"Nu slapper du af, unge dame!"
"Kan vi bare finde den sovs, så du kan komme hjem? Det lyder som om, du har brug for det."
"Ja. Det har jeg. Er der et problem i det?"
"Har jeg sagt, at der var?"
"Det er ikke, hvad du siger, det er måden du siger det på. Jeg accepterer ikke den der teenage attitude. Der er ingen grund til at tale til sin mor på den måde."
"Ja, undskyld, at jeg ikke er lige så picture-perfect som hende, men sådan er jeg bare ikke. Gider du lade være med at gå så hurtigt?!"
"Du kan bare følge med. Lad mig se... persillesovs... persillesovs... dér! Nej, du er ikke hende. Og det kan man da godt mærke, men kan du ikke bare prøve at være hende. Bare her de næste par år, indtil..."
"Indtil hvad?!"
"Indtil du er færdig med denne her... rebel fase."
"Hvor er det typisk dig."
"Hvad snakker du nu om, barn?"
"Du tror alting bare er en 'fase der skal overstås'. Hvad nu, hvis jeg bare er en rendyrket kælling?"
"Ingen er 'rendyrkede kællinger'."
"Så kender du ikke dem fra min klasse... gå nu frem!"
"Jeg har øjne i hovedet. Jeg har mødt pigerne fra din klasse. Høflige unge damer."
"Så bliver det 189.95."
"Bare på beløbet."
"Høflige? Det ord brugte du bare ikke!"
"Vil du have bonen med?"
"Nej tak."
"Fortsat god dag."
"I lige måde. Ja, høflige. Hvorfor har du ikke lagt i poserne endnu?"
"Jeg..."
"Bare lad mig gøre det, så vi kan komme hjem."

Skriv kommentar

Besvarelsen Det er bare en fase er publiceret 12/02-2014 20:58 af Nanna Andersen (N-Andersen) under skriveøvelsen Replikker.
Version 1 - 12/02-2014 20:58
Besvarelsen er på 471 ord og lix-tallet er 13.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Nicolai Nystrup-Eriksen (Nystrup1995)
Sikke en god fortolkning af sådan en tur! Det er fantastisk at kunne følge med i deres vej fra grønsagerne og så videre op til kassen, selvom det udelukkende kun er replikker deres løber afsted her.
Kan godt se du har gang i noget i forhold til teenageårene, hvor hun stadig bor hjemme ved mor og far. Rigtig godt sted at skrive om, for her er kan der skabes konflikter, som mange oplever, og her kan forekomme "gode" dialoger at skrive ned. Meget moderne!

Men ja, du skriver godt, dit sprog er flot og der er god sammenhæng! Historien glider som den skal, og man kan få en fornemmelse af, at den glider frem, selvom det kun er replikkerne, der udelukkende er mest af.
Så det ser da lovende ud, med din kommende bog, hvis den er så god som det her, eller endda bedre så skal det nok blive godt! For dette kan sagtens blive din fremtid! :)
10 år siden
10 år siden
#2 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Nanna, sikke et replikskifte i et supermarked, men det er jo netop også der konflikterne kommer op til overfladen mellem forældre og børn. Det går jo bare ping pong her. Nu tvivler jeg godt nok lidt på, at en teenager selv vil bruge ordet rebel-fase om sig selv, men ellers synes jeg replikkerne rammer godt og man kan genkende typerne. Så de formelle ved kassen ind imellem, den kommer også til at virke skæg som kontrast. VH Mons
10 år siden