Han vågnede. Hans krop var drænet for energi. Uden kræfter. Hver en muskel havde gravet sig ned i madrassen, så han ikke kunne komme fri. Men han ville heller ikke fri. Bare lige 10 minutter mere...

Han drejede hovedet og kiggede på vækkeuret. 10.57. Dér røg det job. Nå, det var fandme også et lortearbejde. Stå og snitte hovederne af nogle åndssvage laks i 8 timer. Det var ikke ligefrem dét drømmejob, hans havde siddet og tænkt på, da han for 11 år siden var blevet nidstirret af moren, faren, skoleinspektøren og skolevejlederen inde på inspektørens kontor.

Hans ynkelige mor med de bedende øjne. "Jamen, der må da være et eller andet, du har lyst til nu, når skolen slutter?" Hun vidste udmærket godt, hvad han havde lyst til, men også hun krympede sig under faderens hårde blik.

Jo, jo. Der var da bestemt noget, han havde lyst til, men det var ikke et job, som passede ind i den forfinede, facadeagtige, snobbede advokatfamilie, han kom fra.

Forfatter.

Faren havde bare fnyst af ham, og moren havde spurgt skolevejlederen, om man kunne gå på forfatterskole.

"Han skal fandme ikke på nogen forfatterskole," havde faren brølet, mens skolevejlederen havde rystet på hovedet. Nej, det var der ikke noget, der hed.

"Et 5-tal i dansk! Tror du selv på, at du kan blive forfatter? Forfatter for de dumme, alle sinkerne, kan du blive! Så kan de købe dine latterlige, fordummende romaner. Men for hvad? Fattige, dumme mennesker har ikke penge til bøger. Fatter du det?" Faren havde givet den fuld gas med ydmygelserne, da de endelig var kommet hjem.

Men han vidste bedre selv.

I 6. klasse havde han fået ny dansklærer, og det blev enden på de sjove, fantasifulde, levende fortællinger, som hans første dansklærer havde været så glad for.

Han satte sig op i sengen. Rakte ud efter den halvtomme pakke cigaretter. Han tændte en, og fandt bogen på sengebordet. 2 timer senere bemærkede han endelig sin knurrende mave.

Han rejste sig og gik hen til køleskabet. En bakke smør, et glas karrysild og en tube remoulade. Satans! Og den sidste skive brød var røget i skraldespanden i går. Han vendte sig og kiggede ud af vinduet.

Selvfølgelig regnede det...

Der lugtede som sædvanlig ude i den trange opgang. Hvidløg, gamle mennesker, pis. Han trak vejret gennem munden. Skyndte sig ned til den befriende dør, ud i den friske luft.

Vinden tog hårdt i døren og trykkede den ind. Han nåede lige at tage fat i håndtaget, inden den bragede ind i væggen, mens regnen piskede ham i ansigtet. Han gik ud og trak døren i. Da han vendte sig, tog vinden fat i hans hætte på jakken. Skuttende trak han den beskyttende over hovedet igen og holdt fast i den med den ene hånd.

Han tog de 2 trin ned af trappen. Da han var i gang med det 9. skridt ud på vejen, ramte den røde bil ham, og alt blev sort.