Det er jul, det er lort, alle ved hvad der skal ske. Selv de små børn ved hvad der skal se efter vi har spist mad i flere runder, for at få det ned.. Vi har alle siddet og ventet på det, at vores glade mormor med den store kolde glas skål, efterfulgt af vores sjove, men til tider også sure morfar med de små kander med den dampende væske.. Der er kun én præmie og den finder man i den kolde skål. For nogle mennesker - inklusiv mig selv - får man kun det kolde snask ned i maven, ved at få det til at glide og til hjælp tager man noget af den dampende væske - som forrigt smager pisse godt.
Den vigtigste regel, er at man IKKE må rode efter den i skålen. Den næst vigtigste regel er, at man ikke må tage en masse af fyldet fra skålen ned på min tallerken, kun for at rode efter den. Den der indløser gaven! For hvis man gør det, så bliver stemningen med ét noget helt andet end den var før. Selv mormor kan se på en med sure øjne og det har man ikke lyst til. Derfor er det vigtigt at spise op, ligesom i alle de forrige runder, men her til finallen, hvor man har kæmpet og nået til, så har man ikke så meget lyst til at spise mere, men man vil helt vildt gerne vinde den længe ventede gave! Selv morfar kan få et smil på læben, hvis han finder den. For at vinde præmien skal man finde den lille ting nede i snasket og for at snyde en, har man hakket en hel masse af dens art ned i blandingen og det kan få en hver i forsamlingen til, at sidde stille og forske hele munden med tungen for, for at føle efter om man nu har fået den.
Til sidst, inden vinderen bliver fundet, skal man ALTID gætte og jo hurtigere man spiser op, jo hurtigere kan vinderen findes. Så alle kigger rundt og spørg. Præmien gives til den der har fundet den og siger: "Ja, jeg har mandlen!!".