Inden 12 uger kan de dræbe med et snit, inden 9 uger kan de dræbe med en pille. Hvor mange uger går der før du kan smile?
Du er ikke en du, kun en den eller en det, du kan ikke høre mig, du kan ikke le, du er en kejtet klump af væske og kød, og det giver ikke mening at tale om din død, når du ikke er blevet født. Jeg er i live, jeg har et liv, giv mig lov til at leve! Lad mig opleve, udleve, gennemleve livet! Jeg vil ud, (vil du ud?), jeg vil mærke, (kan du mærke?) jeg vil se hele verden, om det så betyder at jeg holder dig fra den.
Banker der to hjerter inden i mig? Og hvis det ene nu standser, vil det andet da stadig have noget at banke for? Smiler du når jeg smiler? Gud gør du ej, for du har ikke engang et ansigt. Jeg har et ansigt, og det er fuldt af fregner og bekymring. Fregnerne har altid været der, men bekymringen er ny, og de er begyndt at kommentere det. Mon du ville få fregner, hvis du nogensinde mødte solens stråler?
Klaverets melankoli fylder stuen. Jeg ligger udstrakt på gulvet og lader varmen fra den glødende brændeovn strømme igennem mig. Hvem jeg er og hvad jeg var og hvad jeg vil blive, det vil altid være farvet af alt det du ikke er og ikke var og aldrig vil blive. Jeg kan ikke være i min egen krop længere, jeg er rastløs og modløs, så jeg løber, jeg flygter fra dig, og du er forældreløs og forsvarsløs, for du er kun to cm^2 og du har ikke en chance.
Nu.
Tiden står stille her hvor eksistentielle tanker gror i høje ranker, her venter jeg på hvad der vanker. Jeg sover under store glødepærer til jeg vågner og alting tåger, jeg fryser og jeg ved at det er slut.
Farvel mit foster, det er forbi, og jeg vandt. Mit ønske, min tørst, min stemme var størst, så min ret kom først. Og jeg ved jo ikke hvad du ville ønske jeg havde gjort, for du var den eneste, der aldrig blev spurgt.