Jeg løber. Kigger mig tilbage. Ingenting. Men jeg kan høre dem. Overalt. Ved siden af mig, bag ved mig, ovenover mig, nedenunder mig. Inde i mig. Det ved jeg, men jeg vil ikke tro det. Jeg stopper op. "Kujon! Idiot! Vend om!". Min kæbe spænder. "NU ER DET GJORT!" Råber jeg. Af hvem? Af alle. Jeg kaster den sidste flaske. En flamme stikker op foran mig i en gevaldig fart. Det svider i mit ansigt og i mine hænder, men jeg bliver stående. Bare lidt endnu. "Nu er det gjort". Min egen sagte stemmer falder i et med de andre.