Jeg prøver at undgå dit blik. Det følger mig gennem bygningen. Lange gange, stejle trapper. Jeg prøver at søge skjul i en lille sidegang, men gulvet knager. Det giver et gip i mig, men da jeg forsigtigt kigger ud, ligner du en, der ikke har hørt så meget som en brise. Du hører aldrig noget. Du ser aldrig noget. Jeg kører en finger op til min kind. det sviger lidt og jeg kan mærke aftrykket af din hånd, som fint blev placeret i et raserianfald. Jeg kommer aldrig til at kunne se dig i øjnene. De indeholder for mange minder.