Blomster fra mor, fordi hun nu var kontorelev. Kært. Charlotte så på dem endnu en gang, greb madpakken og gik. Tid at møde til sin første dag i flyttefirmaet.
Inde på kontoret stod der flere blomster. En velkomstbuket fra de nye kolleger, og nu kom en af dem hen med fremstrakt hånd. "Velkommen ombord. Og jeg mener ombord, vi har lige fået en stor ordre. Det er os, der skal flytte beboerne fra det gamle akvarium ud til det nye på Amager. Du skal med en af vores chauffører på den første tur, så du ser helt konkret, hvor vigtigt det er at have alle detaljerne på plads."
"Jeg vil gerne lægge min mad her i køleskabet. Så er jeg klar." Hånden dykkede i tasken efter madkassen. "Hvor er køleskabet egentlig?"
"Lad mig." En af de nye kolleger rejste sig med fremstrakt hånd. "Jannie. Vi skal sidde overfor hinanden, jeg viser dig det, når du kommer tilbage."
"Charlotte. Tak." Madkassen blev stukket i den fremstrakte hånd. "Vi ses."
Chaufføren hed Anders og snakkede let. "Vi skal hente piratfisk i dag. To store baljer. De må ikke rystes, for de må ikke skades. Hvis en af dem bliver skrammet og bløder, går de andre til angreb og æder den. De kan komme til at skade hinanden og fortsætte. Vi skal ikke ende med fire-fem forædte fisk. Det er en af de nemme."
"Nemme? Hvordan kan man undgå at ryste en last? Der er da ujævnheder på vejen?"
"Vores biler er ekstra affjedrede i forvejen, og jeg har springmadrasser med. Sådan kalder vi de ekstra affjedringer, vi kan sætte under specialtilfælde. Vi fik dem lavet, da vi fik en større ordre på at flytte skildpaddeæg. Den ene er altid fast i min bil, Michael har lært, at jeg er god til de skrøbelige transporter."
"Du skal have en ekstra balje med." En mand i kedeldragt tog imod dem. "Det er en skildpadde. Du skal kigge til den undervejs og sikre dig, at den har ilt nok. Jeg satte låget på, ellers stikker dem af."
Anders nikkede. "I orden. I læsser bare ind." Han lænede sig op ad førerhuset, tændte en smøg og stenede udsigt.
Halvvejs fremme trak han ind på en sidevej. "Gider du se til skille?"
"Klart." Kvalm af den overaffjedrede kørsel steg hun ud og gik om til lastrummet, åbnede og klatrede op. Hun nåede at undre sig over, at prismærket stadig sad på, før hun åbnede og så ned på en blåringet blæksprutte. Dens gift var det sidste, hun mærkede.
I Charlottenlund tog attentatmanden kedeldragten af. Anders havde taget af et parti coke én gang for meget. Smukt at ekspedere ham med et dyr.