Jeg kan ikke falde i søvn. Jeg ligger bare og stirrer tomt ud i mørket. Mine tanker vandrer af sted, og det er nok egentlig derfor jeg ikke kan sove. Og så har jeg glemt at tage min medicin. Jeg overvejer at gå ud at tage den. Men jeg er for doven. Og egentlig også for bange. Man hører jo så meget i fjernsynet og radioen. Om terror og attentatmænd. Om bomber, mord og hjemmerøverier. Tænk nu hvis der stod en voldtægtsmand ude i køkkenet. Det ville jo ikke være så rart at møde sådan én. Nej, jeg bliver liggende. Min dyne er også så varm. Og huset er så koldt. Jeg bliver liggende, og stirrer videre. Spinder videre på diverse scenarier inde i hovedet.
Jeg tænker på at tage til spåkone. Min veninde fortalte mig engang, at hendes mor havde været til spåkone. Sådan en rigtig én. Hun, altså hende veninden, siger at spåkonen vidste både hendes mors navn og antal af børn hun havde fået. Det lyder altså ret vildt, og jeg ved heller ikke helt om jeg tror på det. Men det kunne da være meget sjovt at prøve. Ikke? Eller nej. Hvad nu hvis hun siger at eller andet med at jeg kun har fjorten dage tilbage at leve i? Eller at jeg ender mit liv som kontorelev, og det så er dét? Bevares, jeg har ikke noget imod kontorelever, det er bare ikke det jeg vil bruge mit liv på. Jeg vil gerne være sådan et eller andet wow! Ikke bare arbejde på McDonalds eller i Netto. Det ville jeg nok egentlig heller ikke være modig nok til.. Man hører jo så meget nu til dags. I fjernsynet og radioen og alle mulige andre steder. Om røverier og mord. Og terror og bomber. Føj for pokker! Så hellere bare ligge i sin seng. Dynen er også så varm.
Jeg tænker på dengang i krigens tid. Godt man ikke levede dengang. Ikke fordi vores samfund er noget at råbe hurra for, men rationeringskort, konstant angst og bomber - dét er nu endog værre!
Jeg kunne også blive betjent. Og være med til at opklare meget, meget indviklede mysterier og mordgåder, pågribe onde bagmænd og alt muligt andet meget, meget farligt, som de viser på film. Det kunne da være meget sjovt. Men jeg tror egentlig ikke jeg ville have nerverne til det. Man hører jo så meget rundt omkring. Om bomber og mord. Og trusler, vold og snyderier. Og så har jeg også hørt noget om, at betjente vist bruger det meste af deres tid på at skrive politirapporter. Og det lyder altså kedeligt.
Nej, jeg bliver bare liggende under dynen. Der er varmt og trygt..