"Sikke en dag," mumlede Hr. Larsen for sig selv og satte sig i den røde stol med hul i ryglænet. Han lænede sig forover og bladrede lidt i politirapporten, som skulle afleveres på onsdag... Eller var det torsdag? Måske først mandag? Fru Svendsen havde lige fortalt ham det! Det var da pokkers... Han rystede det ud af hovedet og skimmede ned over de sorte bogstaver, som stod ulæseligt på det hvide papir. Han blinkede et par gange og fik de oprørske bogstaver til at makke ret.
Han tog koppen op til munden, hvorefter han lod den varme kaffe trille ned i halsen og videre ned i mavesækken, hvor den udløste en form for ro. Han sad stille et øjeblik med koppen under næsen. Han indåndede den sorte duft og faldt lidt hen. Kaffen duggede Hr. Larsens metalbriller, som hang tungt på hans runde næse. "En stumpnæse," havde hans mor kaldt den med en stemme så klar, så rar, så blid, så elskværdig. "De andre er bare misundelige på en næse så prægtig, så mægtig," efterfulgt af en forklaring, om hvordan en mands næse i gamle dage var tegn på hans storhed. Det havde altid trøstet ham efter en hård dag i skolen med drillerier og skub. Selvom han bøvlede med hukommelsestab, var hun som plantet i hans tanker. Han forestillede sig tit, hvordan hun levede videre i et træ så højt, at hvis det strakte sine blade op mod himlen, ville det kunne ae solen og alligevel være uden for strålingsrisiko. Hun havde så tit fortalt, om regnskoven inden han skulle sove. Hun fortalte om den fugtige luft mod hendes hud, de uendelige farverige blomster, de pjuskede aber, som svingede sig i lianerne, den søde duft af mango og skyhøje træer, der drak te med skyerne. De søde små jaguarkillinger som legede fangeleg i det grønne landskab, mens moderen vagtsomt så til på sidelinjen. Over dem dansede to grønne kolibrier i luften, mens et tretåetdovendyr så til på bagerste række.
Han samlede sig selv op fra skrivebordet og lod blikket vandre ud af vinduet, ud i det kulsorte mørke, der blot ventede på ham. Han satte frimærket på brevet, der gemte sig under politirapporten, tog det under armen og begav sig ud i natten.