Jeg var 17 år gammel, boede på ungdoms pension på en udslusnings afd sammen med 2 andre gutter.

Vores Frankrigs tur blev aflyst,
Så vi måtte hver vælge 2 dage med forskellige aktiviteter, jeg blev træt af at høre om sommerland osv

Så da turen kom til mig sagde jeg ligefrem det eneste jeg ønsker er at springe i faldskærm.

Den gik rent hjem hos vores ene pædago en gammel ballademager fra lunden af.

Han kom sku til mig 14 dage efter helt oppe at køre jeg har fået den godkendt med de høje herre

Vi skal satme ud og hoppe i faldskærm

Shit tænkte jeg, havde jo aldrig troet den gik igennem,

Var pisse højdeskræk men det passede jo ligesom ikke til mit image:)

Gik hele vejen tog kurset på 5 timer så jeg KU springe alene.

Havde det top stramt på vej op i det lille bumlende propel fly men var opsat var nød til at overvinde min frygt og bibeholde min såkaldte stolthed.

Fem min efter stod jeg ude på et trinbræt med armene op under vingen for at hænge mig i tværstangen og falde i et X.

To min forinden fik vi at vide at når først vi var ude på siden af flyet var det POINT OF NO RETURN.

Piloten havde besked på at vippe os af hvis vi prøvede at komme retur.

Sikkerheds hensyn osv

Jeg sprang og det var det vildeste Rush jeg har prøvet. Kræft det var fedt og utroligt smukt.

Jeg rystede i flere timer efter af adrenalin det var det fedeste og virkelig en livsoplevelse,

Har ikke sprunget siden dengang.
men skal helt hundrede op igen en dag.


Glemmer det aldrig.
Bonus højdeskrækken forsvandt med springet..

Følte mig nærmest udødelig helt høj på adrenalin kicket.

Fik stor respekt fra drengene, angående springet,

Der var sku en del af dem der indrømmede blankt at det sku de satme ikke nyde noget af.

Det var en oplevelse jeg på ingen måde ville være foruden.

Den gjorde at jeg facede min frygt og overvandt den..

Frygter næsten intet idag.
Udover at miste dem jeg har kær