Jeg satte mig på dækket og kiggede udover horisonten.
"Hvor er dit væsen henne, pigebarn? " Spurgte den gamle kaptajn og fjernede blod fra sit sværd.
"Han leder nok efter føde. Men stikker du mig, kommer han hurtigt. " Svarede jeg og kiggede tvært op på ham. Han lod et grin slippe ud gennem sine slimede læber og dårlige tænder.
"Hvis jeg kunne... så ville jeg allerede have givet dig til mine mænd, og ladet dem gøre, lige hvad de vil med dig. Efter jeg har færdig med dig først selvfølgelig... Men jeg har brug for det væsen. Så få ham tilbage. Ellers må han fiske dig op af havet. " Vrissede han og gik sin vej. Hans støvler gav ekko i mine ører. Solen var i sit røde nu, næsten orange. Hvor var du henne?
Månen var på vej op på den anden side af skibet.
Mændene klagede højlydt over mig. Jeg begyndte at klatre op i den ene mast og satte mig der med en rå kartoffel.
En stor skygge fløj over himlen. Jeg rejste mig op og klemte mine øjne sammen.
"Halfdan." Hviskede jeg og smilte af glæde. Han havde et stort dyr i sine kløer. Det dryppede helt. Med et ordentligt bump blev dyret smidt på dækket og han skreg højt. Hans vinger var sorte, nogle grå, og andre af guld.
"Så kunne han være her. " Grinte en fra besætningen og klaskede sig selv over låret.
"Arhg!" Skreg jeg i det en tog fat i mit ben og hev mig ned. Jeg må være faldet nogle meter. For luften blev som slået ud af mine lunger, og min krop gjorde ikke bare en smule ondt, men meget. Specielt mit hoved.
Jeg hørte et svagt, men alligevel, højt skrig, og så endnu en gang sort, guld og grå farver over mit hoved.
"FJOLSER. HVIS I RØR HENDE, SÅ SLÅR HAN OS ALLE IHJEL. " Det var kaptajnen. Mit hoved blev en smule klarere i det og jeg vendte mig om. Halfdans stærke ben var placeret ved hver mine skuldre, og ben. Hans vinger lå tungt omkring mig.
"Pigebarn... Er du kommet noget til? " Spurgte kaptajnen.
"Næ... kun ham som valgte at tage fat i mig. " Hvæste jeg og satte mig ordentligt op.