Hendes røst klingede koldt ned af ryggen: "Jeg elsker dig ikke mere".
Aldrig i livet havde der været en større løgn og de vidste det begge to.
Nu kunne han så igen bruge årevis på at samle stykkerne af sit hjerte, for det var sønderbrudt!
Han havde igen givet alt til et andet menneske, blot for at få knust sit hjerte.
Døden virkede langt mere dragende end den nogensinde havde gjort tidligere.
En udgang, at slippe fri: Fri fra elendighed, fri fra drama og "hjeteknusthed".
Hun valgte det jo selv!? Pillerne i rette mængde ville sætte ham fri.
Fri fra Helvede på Jord til Himmerig'.
Han havde vidst at bruddet var på vej, han havde forberedt sig og "lagt til side".
Nu skulle det blot blandes. Et mix af alkohol og piller.
Han ville være helt sikker; ingen skulle redde ham, forhindre ham fra endeligt at være FRI!
Så mange spørgsmål: Ville det være egoistisk af ham at ville dø? Ingen ville vel savne ham for han levede ellers sit liv alene? Andre mennesker brugte ham jo bare til hvad han for en stund kunne give dem? Alle dem han kendte og savnede var "på den anden side".
Snart skulle han se dem alle igen, snart ville de komme efter ham når ellers "cocktailen" satte ham fri!
Han knuste pillerne med en morter, støt men roligt: Det var som om at hvert at stød i mortéren knuste hans livs forhindringer. På "Den anden side" var der ikke lidelse, der var ikke afhængighed af penge. Der var kun kærlighed til alle dem han savnede...
Hvad livet angik ville der gå mindst et par uger inden hans korpus ville blive fundet.
Cocktailen var næsten færdig nu: De knuste piller ville gå godt i spænd med whiskyens beroligende virkning.
Han ville sove stille ind mens lyset ville byde ham velkommen; velkommen Hjem!

Pillernes døsende virkning og alkoholens varme. Hvad var det? Lyset var skarpt men sløret.
Var det sådan at dø?
Skyggerne kravlede langs væggen og lyset trådte frem, som noget der vinder frem fra bag et tæppe der dækkede virkeligheden.
Hans krop var ved at give op og hans sjæl snart fri! "Au revoir mon ami!"

D