Sådan helt uden for citat, ikke - så var jeg nok aldrig forelsket i hende. Prismærket levede slet ikke på til kvaliteten, men tryghed er jo heller ikke ligegyldigt for en psykopat, det er jo egentlig en del af årsagen - altså manglen på tryghed, ikke.
Min psykolog siger at jeg er alt for selvbevidst til at være psykopat, men jeg syntes at det er noget vås - mon ikke Hitler også var lidt ved siden af?
Nå, men Sofie, ikke - hende de fandt ude i skoven forleden - hun var som sagt ikke den guldfugl for mit liv, som vi fik det til at se ud udadtil. Og når jeg siger vi, så mener jeg sgu vi. Hun var lige så interesseret i at fremstå perfekt og hun kunne vel for fanden også se at facaden var ved at krakelere. Om ikke andet så virkede som om hun havde noget af en åbenbaring, da hun stod der og stirrede ind i løbet på den automatpistol, som hun hadede som pesten.
Det er faktisk en sjov historie - vi fandt den på et marked i Skt. Petersborg, det var vidst en gammel sag fra det russiske militær. Sofie syntes det var en rigtig dårlig idé at smugle den hjem til Danmark, men hun ville jo have det katolske krucifiks, så selvsamme hellighed blev skjult i foringen på hendes kuffert sammen med den pistol der senere skulle blive hendes sidste knald.
Man burde skrive det med i politirapporten, det er der mange der vil få glæde af.
Ved du hvad, jeg tror at jeg smider min tilståelse ud der ligger der i konvolutten og så sender jeg i stedet den lille anekdote til politiet - de har altid sat pris på en god historie, ikke.
Så er det jeg tænker, ikke - skal man egentlig sætte frimærke på sådan et brev, når nu man tilstår et drab, eller kommer det så retur - det ville da været helt åndssvagt. Jeg må hellere sætte rigeligt med porto på, så jeg er sikker på at den kommer frem - tænk hvis sådan en historie gik tabt.
Hvorfor hedder det egentlig frimærker, når de er så dyre og hvor køber man egentlig frimærker i et fængsel?