En kold vinterdag kom jeg ind i kiosken, efter at have været ude og se på det nye prestigebyggeri. Omgangstonen var som sædvanlig meget familiær. Kioskejeren hustru, der også agerede som nærmiljøets spåkone, sad henne i hjørnet og var i gang med at fortælle en kunde om hendes fremtid med en ny mand hun lige havde mødt.
Pludselig røg døren op med et brag. Ind kom en maskeret mand med en automatpistol og smed en seddel på disken, hvorpå der stod, at han ville have dagens omsætning. Kioskejeren der havde sine små børn med i forretningen, turde ikke andet end at udlevere hvad der var i kassen, af frygt for at røveren skulle begynde at skyde omkring sig.
Da der havde været flere røverier i kvarteret af lignende karakter, var man meget interesseret i fange gerningsmanden, men ingen havde endnu set hans ansigt eller hørt hans stemme, da han altid havde en seddel med.
Jeg opdagede, da røveren for forbi mig ud af forretningen, at der sad et prismærke på hans hættetrøje og vidste at den forretning der brugte den slags prismærker og som lå ude på Østerbro, havde videoovervågning i forretningen.
Jeg ventede derfor i kiosken til politiet kom.
Kriminalbetjenten mente dog i første omgang, at røveren sikkert nok havde stjålet trøjen i den pågældende herreekviperingsforretning og derfor havde undgået videokameraerne, men ville alligevel aflægge forretningen et besøg, da den lå i nærheden af politistationen.
Kort tid efter blev kioskejeren ringet op af den pågældende kriminalbetjent, der gerne ville takke den kunde som havde gjort observationen med prismærket på røverens trøje. Det viste sig at røveren ikke havde stjålet, men købt trøjen i forretningen og derfor ikke havde været maskeret.
Dagen efter gik politiet rundt i kvarterets forretninger med et foto af røveren, for at hører om nogen genkendte ham. Mange mente de havde set ham før, men ingen ville identificere ham.
Da betjenten nåede frem til kiosken og gik ind i forretningen, stod kioskejerens ældste søn bag disken og var i gang med at ekspederer en kunde. Betjenten genkendte straks sønnen fra det billede han havde fra videoovervågningskammeraet og pludselig gik det op for ham, hvorfor de andre butiksindehavere ikke ville fortælle hvem personen på billedet var ...