Lysene slukker. Mit håb slukker. Skuffelsen og ærgrelsen brænder som lava inden i mig, et udbryd er på vej. Døren er låst, her er jeg igen - alene og forladt.
Hver dag ser jeg samtlige kreditkort kører ind i maskinen, de tydelige dollartegn i ekspedientens små øjne, og væk spadsere kvinder med et smil fra øre til øre, og med en stor pose i hånden. Hver dag kommer der nye på lager, hver dag bliver de solgt. Også er der mig, jeg har lært at leve med ensomheden, som har hobet sig op i flere måneder, og har sat sine tydelige spor. Jeg har vænnet mig til tomrummet og mine egne dystre tanker.
En tidlig morgen ser jeg ekspedienten liste rundt i butikken med nogle glødende røde klistermærker, det kan ikke være sandt, tænker jeg. Hun sniger sig ind på mig, og placere nøje det væmmelige klistermærke på mig. "SALE - 25 % " stod der med klare bogstaver, og med den røde og hvide kontrast. Jeg var hermed blevet stemplet som ubrugelig.
Dagene i butikkens åbningstider føltes længere og længere. Det røde mærke var så pinefuldt, og jeg skammede mig. Utallige af kunder fandt interesse for mig, men jeg var stadig ikke god nok, ingen ville ofre deres kontanter på mig. Latter skar i mig, jeg var sikker på det var mig de grinte af.
Ind af døren kommer en kvinde, vi får øjenkontakt i samme sekund, og hun tager mig op i hånden og kigger ned i mig: "Størrelse 38, perfekt" mumler hun til sig selv. Jeg følte en lykke rus indeni, en sprudlende fornemmelse af glæde og håb, som blomstrede og dansede inden i mig. Jeg havde svært ved at klare det, jeg var så spændt og utålmodig. Hun tager mig på sine små yndige fødder, som har nylakerede negle, hvilken luksus. Hun går frem og tilbage i butikken med mig på, og kigger sig gentagne gange i det store spejl, det var den fantastiske smerte jeg havde længtes efter så længe.
Hun går op til ekspedienten, og spørger om hun må beholde mig på, ekspedienten kigger ned på mig og smiler - "Jo selvfølgelig da, det bliver 499 kr.". Lykken i mig vokser og vokser, det er næsten udholdeligt. Ud af butikken går jeg med hende, jeg nyder hvert et skridt, og de kilo der hviler på mine skuldre er vidunderlige.