Jamal sad foroverbøjet med sine albuer hvilede på knæene. Tony dumpede ned på bænken ved siden af ham med to kopper kaffe. Han fulgte Jamals blik hen til en flok unge drenge som spillede baseball på en af græsplænerne og derefter på en motionist der kæmpe sig vej igennem parken. Tony sukkede og puffede opmuntrende til Jamal og rakte kaffen frem imod ham. Jamal kigge på koppen og tog den så.
” Du burde være stolt, det er ikke mange som får et stipendium” Jamal smilede vagt og Tony forsatte ” og slet ikke en fra Ghettoen i hvert fald og med din historie”.
Jamal satte sig nu bræt op og stirrede Tony dybt ind i øjnene, Tony overvejede kort om Jamal ville slå ham.
” Jeg har ikke fortjent det" Jamal lød som var han blevet slået "jeg har hverken ren straffeattest eller gennemsnittet, men på grund af mit baseball…” han tav og så væk igen. ” vi ved begge at du drømte om det her og sled i skolen alt imens jeg dovnede den af” sagde Jamal med et ironisk løftet øjenbryn.
Tony lod en hånd glide igennem håret og lo let. ” ja husker stadig den sommer hvor din bror og du blev taget i en fartfælde, begge uden kørekort” Tony smilede ved mindet ” ingen fra blokken troede på jer og det blev regnet som en skipperløgn”. De lo begge et par sekunder men så vendte alvorentilbage i Jamals øjne. De var fulde af skyld, en skyld Tony vidste intet havde at gøre der.
”Jamal, hør… ” Jamal bremsede ham med en håndbevægelse ” det er ikke fair at jeg blev valgt og du ikke, for dem handler det bare om at de iscenstætter skolen”
Tony sippede til sin kaffe, imens Jamal forsatte.
”Det er forkert og du ved det”.
Tony tømte kaffe og rejste sig, han kunne mærke at Jamal fulgte ham med øjnene. Han rømmede sig.
” Du ved, at læse var ikke min eneste drøm” han vendte sig imod Jamal.
” du ved Charlinea…hende hjemmesygeplejesken ” Tony smilede lidt for sig selv
” ja hvad med hende?” Jamal så forvirret på ham.
” jeg skal være far, så jeg ved at en af mine drømme i hvert fald går i opfyldelse”.
Jamal sprang op og krammede ham. Det begyndte at regne og de fleste mennesker valgte evakuering fra parken til de tørre cafeér. Begge mænd valgte i stedet at gå hver sin vej.
Den sommer kom Jamal på universitetet med et fuldt stipendium, og Tony fik et job hos et vagtselskab og senere den vinter blev han far til en lille pige. De elskede begge hver eneste dag af det liv de fik.