"Du skal dø." Han kærtegnede hendes kind.
"Du skal dø smertefuldt og mens du skriger." Han strammer sit greb om hende.
"Jeg vil efterlade dig liggende i en grøft, fortabt og livløs, måske også mishandlet?" Han stiller det som et spørgsmål, men vil bestemt ikke have et svar. Det ved hun, hun ved at hun bare skal tie stille, så går det nok. Og selvom hun forsøger, sniger der sig alligevel en utrøstelig hulken op gennem hendes hals.
"Hvorfor?" Hendes stemme ryster. Han stopper med at kærtegne hende, og smiler skævt. Han smiler som en ræv, en snedig skabning.
"Fordi jeg har lyst, min kære. Fordi jeg godt kan lide tanken om dig, der lider. derfor." Det er ikke til diskution, hun skal dø.
"Okay." Det er alt hun kan sige. Hun vil ikke bede for hendes liv, for han vil ikke lytte. Han havde sneget sig ind på hende, hun havde ikke opdaget ham.
"Jeg vil udslette dig! Forstår du det? Jeg vil tage alt fra dig, hvad siger du til det?" Hun ryster af skræk, er det ikke nok for ham? Åbenbart ikke, han vil pine hende først.
"Jeg vil skade dig, tage hvert stykke af dig og ødelægge det, mens du stadig er i live til at opleve det." Han fik hende sat ned på en stol, og hun håbede det snart var ovre. Han stod i et par minutter og stirrede truende på hende. Hun har aldrig været så bange. Sveden pibler frem på hendes pande, hendes hænder kan ikke holde sig i ro, hendes hals er tør og hendes øjne fyldt med vand. Dette er hvad det vil sige at være bange.
"Har du slet ikke lyst til at skrige? Det ville gøre det hele så meget sjovere." Han smiler stadigvæk. Viser sine perfekte tænder. Jo hun vil gerne skrige, men frygten har lammet hende. Tårerne strømmer ned. De sagde alle at hun skulle bekæmpe ham, at hun skulle overvinde sig selv. Hun tør ikke. Hun lader bare ham bestemme. Lader ham gøre det af med sig, det er nemmere.
"Er du klar?" Stemmen er sarkastisk. Nej, hun er ikke klar, men tør ikke andet end at nikke. Hun lader ham tage over. Han er bare sådan. Han kvæler folk, ydmyger dem, myrder dem. Han er ren djævelskab. Han er der når han vil. Han tager dig bestemt med når han falder. Han er frygt.