Ebbe boede i en lille by helt derude hvor huspriserne var faldet så meget at det heller ikke længere var attraktiv at bo der. Alt i området var gået i stå, som om byens stille puls var holdt helt op med at slå. Byens beboere værnede om deres eget liv og ænsede slet ikke hvad der foregik hos naboen. Det eneste folk havde tilfælles og bed mærke i var byens forfald, hvor huse stod ene og forladte.
Når Ebbe bevægede sig udenfor matriklen var det kun for at løbe for han havde altid været en aktiv motionist. Førhen havde han endda spillet på byens lokale serie, langt nede i bunden hold, men det eksisterede vist heller ikke mere. Nu var det individuelle sportsgrene der var populære og det sociale liv i byen var lagt på is.
Han kom udenfor sit hus og bemærkede at der var en skarp sydøstenvind, der stak ham i ansigtet og fik ham til at mærke at han var i live. I kuldens favntag begyndte han at småløbe imens han filtrede ear-plugsene ud så de kom til at side rigtige.
De hullede veje, som kommunen slet ikke havde råd til at lappe var ekstra forhindringer som udfordrede hans løbestil. Han satte kurs mod skoven, hvor han havde sin faste løberute, som var en rute han kunne i søvne. Træerne stod stadig nøgne og strakte sig for at nå det sparsomme lys, der tilhørte årstiden.
Inde i skoven var der mere lunt end ude på åben vej og det gav steder med den ene mudderpøl efter den anden.
En af grundende til at han blev på egnen var netop den skønne natur, som berigede hans væsen og ladede ham op når hans mentale batteri var helt i bund.
Han var kommet lidt sent igang med dagens rute og skumringen var så småt begyndt at sætte ind og i løbet af kort tid ville der være mørkt omkring ham. Så med lyden af de eneste to i ørerne satte han farten op og lod sig bevæge videre med sin egen indre gps slået til.
Nu med pulsen oppe i højeste gear, så han pludselig blå blink, der blev kastet rundt imellem træernes silhuetter. Så med blå blink, musikkens rytme og hans egen nu nervøse puls stoppede han brat op. Hvorfor gjorde det ham nervøs, at der inde mellem træerne holdt en tjenestevogn? Ifølge hans egen bevidsthed mente han ikke der var pletter på hans samvittighed.
Pludselig blev han skubbet forover af en gøende schæferhund, så musikken forsvandt ud af ørerne og han blev smurt ind i mudder fra top til tå. Dette her overraskelsesangreb kom helt bag på ham, så han blev bare liggende.