I gemakkerne sad den ældre herremand og røg på sin merskumspibe. Tiden havde ryddet alle hans slægtninge af vejen også var den gået i stå, ligesom det gamle kukkeur der hang over kaminen. Han tog et dybt drag af piben og pustede langsom røgen ud. Røgen sneg sig rundt i rummet, langs de gamle malerier, henover bøgerne med de snirklede bogstaver og endte til sidst oppe i loftet, hvor patinaen lagde et gulbrunt skær.

Nede i køkkenet sad kokkepigen med sit strikketøj. Hun var som herremanden godt oppe i årene. Med årene var hun blevet mere og mere sær og de sidste årti var der ingen der havde sat en fod i hendes køkken, ikke engang herremanden, det var hendes hule. Han var nu heller ikke særlig interesseret. Hendes hævede ankler gjorde hendes gang besværligt, en smule irritabel lagde hun strikketøjet til side og krabbede sig over til komfuret.

Gryderne dampede og gjorde luften hed og fugtig. Hurtigt tog hun anden ud af ovnen og svingede den hen over komfuret. Uden varsel antændtes fedtet i bradepanden. Med et skrig slap hun det hele, løb op ad trappen, men ved øverste trin knak hendes ben under hende og hun faldt ned af trappen og slog hovedet mod flisegulvet.

Herremanden havde rejst sig, piben var røget og han ville tage det sædvanlige blik ud over sine besiddelser. Han havde dog solgt det meste fra og havde kun et lille parkanlæg tilbage. Der stod han ved det blyindfattede vindue, med hænderne samlet bag på ryggen vippende ganske let frem og tilbage. Han fik øje på den store eg midt i parken og kunne ikke huske hvor gammel den var, men mente at det stod i leksikonet. Mens han sad og bladede for at løse mysteriet, mærkede han røglugten og inden længe var han i vild panik.

Han så på mens ilden fortærede hans herresæde. Det forekom ham uvedkommende og da brandbilerne kom for at slukke ilden, havde han sat sig på en bænk lidt væk derfra.

Hvad der siden skete undrede byens borgere. Herremanden havde pludselig rejst sig og med en ynglings energi havde han målbevidst sat sig ind i den største brandbil, drejet nøglen om og kørt rundt i parken. Alle knapper blev der trykket på. Alarmen blinkede og hylede, stigen for til vejrs og brandslangen foldede sig ud og hang efter bilen. Men inde i bilen sad verdens lykkeligste mand. Desværre varede lykken kort. Med et brag kørte han ind i egetræet. Sammenstødet var så kraftig at kronen knækkede og herremanden blev krøllet helt ind i førehuset. En morsom sjæl foreslog at begrave ham sammen med brandbilen, der heller ikke stod til at rede.

Men bedre sent end aldrig