Kom ud fra lægen med en dejlig følelse. Den dejligste i lang tid. Jeg råber ud i venteværelset ”Jeg er gravid!”. Lykke fulder mit hjerte. Mit hjerte løber over af lykke. Mit hjerte banker, hårdt. Så hårdt at jeg tror det vil slå ud gennem min hud. En lille rose blomstrer i min mave. Jeg kan ikke fatte hvor fantastisk heldig jeg er. Jeg må fortælle ham det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det men det er vel egentlig også lige meget. Jeg ved at han elsker mig. Jeg ved at han vil elske barnet. Mit barn. Hans barn. Vores barn. Jeg kan ikke vendte med at fortælle ham den gode nyhed. Glædelig nyhed. Fantastisk. Der findes ikke ord til at beskrive hvor god og fantastisk en nyhed det er. Jeg er gravid, jeg er gravid, jeg er gravid!

Jeg løber ned i bilen over vejen. Jeg er så glad at jeg skælver. Roder i min taske efter bilnøglerne, men jeg ryster så meget at jeg taber tasken. Før ville jeg være irriteret, nu er jeg bare glad. Jeg smiler bare og samler den op. Der var de. Jeg sætter mig ind i bilen. Jeg er slet ikke i stand til at kører lige nu mine hænder ryster for meget. Jeg kigger om bag i, vi må have en ny bil, der ikke plads til et barnesæde deromme. Der skal være plads til mit barn. Min lykke. Mit livs kærlighed. Jeg er gravid, jeg er gravid, jeg er gravid!

Lægerne sagde det ikke kunne lade sig gøre, men nu… Nu er jeg det. Mirakel. Det overgår alt. Alt hvad jeg har prøvet. Jeg får et barn. Mit barn. En dame med en barnevogn går forbi bilen. Det bliver mig. Jeg bliver også mor. Jeg bliver hel varm, men samtidig får jeg gåsehud. Det er ikke ubehageligt tværtimod. Jeg kan næsten ikke rumme al den lykke. Det føles som om jeg er ved at eksplodere. Min krop og mit hoved kan ikke rumme flere følelser og alligevel har jeg stadig masser af plads til lykke. Glæde. Kærlighed. Kærlighed til mit barn. Jeg er gravid, jeg er gravid, jeg er gravid!