Min søster på elleve bevægede sig lynhurtigt. Drejede rundt når Christian løftede armen. Musikken stansede og Emanuel smilede. "Alice du bliver bedre dag for dag, i har en chance for at blive top 30 til Black Pool." Black Pool er VM i børn dans. Alices drøm skulle gå i opfyldelse. Hun ville blive verdensmester, mens jeg (på syv). Jeg skulle med. Hver eneste dag blev jeg hevet rundt til forskellige steder i Danmark, til forskellige trænere. Alle sammen smilede de glade til Alice og så forarget på mig. Jeg var lille og dårlig til at danse. I hvert fald dårligere end Alice. Jeg tabte når vi spillede kort, tabte når vi løb og til jul fik Alice sine dansesko og dansekjoler mens jeg fik skolesager. Fuldstændig overset f min mor sad jeg hver dag stille og lyttede til deres dansesnak. Ofte glemte de mig i bilen, og jeg sad fast, for vi havde kun to døre.
Rejsen til Black Pool var længere, end jeg troede. Vores hotel var simpelt og lige mig. Mor så på det. "Til næste år finder vi noget bedre." Smilede hun til Alice. Jeg smed mig bare i min seng og læste. Alice og Christian vandt ikke VM. De blev nr. 28 ud af de 200 par. Alice jublede. Mor roste og Christians mor var sur over at de ikke vandt.
Da vi kom hjem Valgte Alice at finde sig en ny dansepartner. Vi fandt en ny danseskole, og jeg skulle også danse. Alice fandt ikke en dreng i lang tid. Først fire år senere fandt hun en rumænsk mand på firetyve. De tabte altid men blev nr. 2 til DM. Alice endte med at droppe ham. I mellem tiden fik jeg en der hed Frederik. Han ville intet og vi droppede hinanden efter et halvt år.
Alice var nu seksten og jeg var tretten. Hun dansede lidt med den rumænske mand, men de var ikke rigtig sammen. Jeg dansede alene og var stadig glemt. Men en dag ringede min mors telefon. ”Det er Jane.” Svarede hun mekanisk. ”Go ‘dag. Mit navn er Metine, og min søn, Tobias, syntes at Frederikke er dygtig. Kunne det tænkes at de ville danse sammen?” Min mor var mundlam. ”Hvor gammel er Tobias?2 Spurgte hun. ”Elleve. Men han fylder snart tolv.” ”Frederikke bliver fjorten om et halvt år.” Svarede min mor. ”Men måske kan det lade sig gøre.” Jeg prøvede med Tobias og vi blev gode venner. Vi var partnere. Det blev tid til institutmesterskabet og vi var meldt til. Jeg og Tobias dansede det bedste vi kunne og vi stod øverst på præmieskamlen da dagen var omme.