Kvart over 12. Hun havde sagt kl. 12. Men sådan har hun altid været. Dygtig til alt andet end at passe tiden. Jeg kom kl. 11.55 og bestilte en kop kaffe, så jeg kunne være klar kl. 12.
"Heeeej. Åh, det må du undskylde. Der var lige en kunde, der ringede, da jeg skulle ud af døren. Nå, du har fået kaffe. De laver god kaffe her, ik?"
" Jeg har ikke smagt den endnu. Jeg ventede på dig. Jeg kom 11.55."
"Åh ja, du er altid så præcis. Søster Tid. Kan du huske jeg kaldte dig det, da vi var små?"
"Hmm."
Jeg tager en slurk af kaffen. Lunken kaffe smager afskyeligt. Pernille bestiller en chai latte. Hun ser smilende på mig.
" Åh ja. Hvordan går det med dig?"
" Tjo, det går ok. Ikke så meget nyt. Hvad med jer?"
" Det går fint. Vi har jo fået et nyt familiemedlem."
" Nå, tillykke. Det vidste jeg ikke."
" Ungerne har plaget om en hund. Så nu har vi fået Balder. Du skal lige se ham."
Hun hiver mobilen frem.
"Se. Er han ikke bare kær?"
" Jeg blev engang bidt af sådan en. Lad jer ikke narre af det der. Den kan være livsfarlig."
" Arh, mon dog."
Hun retter lidt febrilsk på håret.
"Nå, så er det snart sommerferietid. Sikke et fantastisk sommervejr. Det er bare med at nyde det. Nogle planer?"
" Jeg bliver så hurtigt solskoldet og er så dårlig til varmen, ved du. Så jeg må nok tilbringe det meste af sommeren indenfor, når vejret er, som det er. Lidt regnvejrsdage ville ikke gøre noget."
" Vi skal til Normandiet. Vi har lejet en skøn ferielejlighed gennem Thomas' arbejde. Vi skal til det område, hvor vi var på ferie i '89. Kan du huske det?"
" Ja, det var den ferie, der regnede væk. Det er vist også et ret regnfuldt område, er det ikke?"
"Ej, det er vist ikke så slemt."
Hun kigger på sit armbåndsur.
"Nå, ved du hvad. Jeg bliver desværre nødt til at gå igen. Den kunde, der ringede, er en hastesag, så jeg kan ikke blive længere. Jeg betaler lige for vores drikkelse på vejen ud. Ha' det rigtig godt, ik? Vi ses."
Hun betaler i baren og går hurtigt ud af cafeen. 12.35. Jeg forstår ikke, hvorfor hun så gerne vil ses, når hun ikke giver sig tid til det. Hun er så overfladisk. Det er jo ikke sådan, man plejer sine relationer. Jeg tager en tår kaffe. Kold og afskyelig. Jeg ser Pernilles glas på bordet. Hun har ikke engang drukket det hele. Det damper stadig af varme.