Det hele startede med en kop kaffe, som det så ofte gør.
En rigtig god kop kaffe.
Det er ikke sjældent man oplever at starten på et forhold, foregår over en kopkaffe.
Det er som om kaffens duft, inspirerer til mere end blot snak.
Den sender små elektriske stød ned igennem halsen, helt ned i maven, hvor de formerer sig og spreder sig til resten af kroppen så man tilsidst er en stor klump vibrerende elektricitet. Man får, ligesom elektriciteten, lyst til at formere sig. Det var sådan det startede.
Han var sekondløjtnant i flyvevåbnet, og det kan jo også have haft noget med sagen at gøre. For det er jo den slags beskæftigelser der giver en kvinde kriller i maven. Det lyder måske plat, ja nærmest nedladende, men jeg fortæller jo bare sandheden. En sekondløjtnant kan beskytte en, holde om en og i aller højeste grad vise sin maskulinitet. Det er ægte tiltrækning, min negative indstilling blev tiltrukket af hans positive og sammen blev vi et. To modpoler blev forenet.
Dagene gik, måneder og vel så småt også årene.
Han rejste ofte han skulle jo forsvare landet, og det kan man jo ikke gøre hjemmefra, endnu.
Det gjorde mig trist når han forsvandt.
Jeg havde intet minde om ham, jeg var ikke en af de kvinder der var med i samtalegrupper, eller fik lov til at vinke farvel til ham på flyvepladsen. Jeg havde faktisk aldrig set ham i uniform. Han kom altid hjem i trucker T-shirt og cowboybukser.
En dag spurte jeg om jeg ikke måtte komme med, han svarede nej.
Så jeg bestemte mig for at følge efter. Hele vejen hen til Eventyrbilerne, et lastbilfirma.
Den efterfølgende tid brugt jeg på at tænke. Jeg mener, hvordan kan det hænge sammen? Jeg overvejede hvordan han ville forsvare sig selv. Om han ville påstå at han var hemmelig agent, eller om han faktisk var på en hemmelig mission for staten. Eller om han bare var en fidusmager, der kun mente han kunne score damer på denne måde, og som fandt det indbydende at lyve og stjæle med arme og ben.
Da han kom hjem lavede jeg en sort kop kaffe, han svarede at han arbejde med værditransport.
Jeg sagde: "Det er slut."
Hvorfor ender det altid med en kopkaffe? Kaffen løb igennem min hals og brændte som bare fa'en, branden spredte sig til lungerne, bughulen og tilsidst hjertet.