"Vil du gifte dig med mig, på den betingelse af, at vores giftermål er rent proforma?"
Stemmen sad fast i halsen på mig og ingen ord eller andre lyde kom over mine læber. 'Et fornuftsægteskab,' tænkte jeg og blev tung om hjertet. 'Hvordan kan han bede mig om det,' tænkte jeg vider. 'Det vil blive ubehageligt, men jeg vil alligevel ikke skuffe ham.'
"Se på mig."
Han lagde en finger under hagen på mig og løftede mit ansigt op imod sit.
"Lad mig se dine smukke øjne."
Kort tid efter mødet vores øjne hinanden og da vidste jeg, at alt på forhånd var tabt.
"Hvad siger du?" spurgte han og jeg nikkede og fik talens brug igen.
"Men der er to ting du må love mig."
"Sig frem."
"Du vil finde det både frastødende og uretfærdig."
"Kom til sagen, min skat."
Det gav et underlig stød ved hjertet, da jeg hørte ham kalde mig skat.
"Okay..."
Var det eneste jeg kunne få frem.
"Ja?"
"At så længe vi bor under samme tag, inviterer du ikke nogen til din seng, med mindre det er mig, din kone."
Han skulle til, at sige noget, men jeg lagde en finger over hans læber og rystede på hoved.
"Lad mig tale færdig min ven. Så er du sød."
Han nikkede og jeg fortsatte.
"Jeg sagde det jo og det er mine betingelser, hvis jeg skal sige ja, til dig."
Han så på mig, med et ansigtsudtryk jeg ikke kunne tyde.
"Hvad du laver ude i byen, kommer ikke mig ved, men hos..."
Jeg holde inde, for jeg havde svært ved, at fuldføre sætningen, da det virkede underlig, at sige, men jeg blev nød til det, da han igen begyndte, at se underlig på mig.
"Hos os... For det er noget andet, synes jeg. Det er og bliver mine betingelser, for et ja."
Han tog mig i sine arme, hvad der overraskede mig i en sådan grad, at han havde kunnet mærke det. Han slap mig og trådte et skridt tilbage.
"Jeg går ind på dine betingelser. Det er også kun ret og rimeligt, at du ser det på den måde."
"Det er det, at du bliver min mand og derfor..." Jeg holde inde igen og bed mig i min underlæbe.
"Forståeligt nok, min skat," sagde han og fortsatte, "Og så skal der bølgegang i sagerne og sus i brudekjolens skørter."
Vil det mon gå?