En plet græs midt i en overfyldt have, hvor et dansegulv er lagt. Trægulvet nærmest blusser af den friske bonevoks, og helt oppe glimter den sydlige stjernehimmel. I det fjerne kan man skimte et akvarium fuldt af tropiske fisk. Ude i den ene side står orkesteret og spiller i de hvide uniformer. Deres pander glinser af sved, og deres øjne søger mod inderlommen, hvor de har lagt deres sidste cigar.
Midt ude på gulvet står et par og danser. Kvinden læner sig bagover, og kun det yderste af hendes tåspidser rører gulvet. Hendes mørke hår falder i bølger og i øret dingler en dråbeformet perle. Hun har en sort blondekjole på og en slids i den ene side afslører hendes mælkehvide ben. Manden, som holder hende, er klædt i kjole og hvidt. Hans mørke hud gløder i skæret af silkelanternerne, som hænger i træerne, og hans sorte hår krøller let i varmen. Hans ansigt er let på skrå, og han betragter hende, som en person betragter sit gyldne trofæ. Kvindens blik er stift, hendes ansigt er stivnet, næsten som en bleg maske. Hun kigger ud i mørket, over mod et eksotisk udseende klatretræ, hvor en gartner står, næsten skjult i skyggerne fra den store villa. Selvom han står med en havesaks i hånden, er hans øjne fixeret på det dansende par, hans øjne følger kvindens mindste bevægelse. Kvinden bærer en diamantring på hendes venstre ringfinger. Den sidder midt på fingeren, nærmest som om hun har puttet den på i al hast. Hendes dansepartner bærer en lignende ring, og han griber næsten kærligt omkring hendes, som var det hans kærligste eje. Kvindes arm er spændt, som om hun længes efter at rive den væk fra hans greb. På hendes bryst glimter et lille guldhjerte, næsten skjult i blonderne, og i det fjerne glimter et hjerte til svar, hængende fra gartnerens hals.