Sneen daler langsomt og roligt ned udenfor, men inde er der stor postyr. Mor råber til min søster, Caroline fra køkkenet. Hun skal hjælpe hende med maden. Far er lige kommet ind fra stalden, og han står og tramper sneen af sig. Min bror dækker bordet i spisestuen, hvor jeg også sidder ved vinduet.
Jeg er temmelig forkølet, så jeg må ikke egentlig lave noget, men det irriterer mig, at jeg ikke kan springe ud i den nyfaldne sne.
Mørket er ved at falde på, da vi sætter os til at spise. Vi takker for maden, og jeg har lynhurtigt spist i håb om at nå ud i driverne inden mørket helt har overtaget bakkerne omkring gården. Jeg får dog ikke lov og må gå slukøret i seng.
Jeg kan bare ikke sove. Det hvide skær fra vinduets tynde gardiner holder mig vågen, og jeg lister ud af min seng, da hele huset er blevet stille. Jeg ser igen ud af vinduet, og jeg beslutter, at jeg vil tage min kælk over på den store bakke og køre ned af den bare en enkelt gang. Ingen behøver at vide det.
Udenfor overraskes jeg af kulden og blæsten, og det er ret hårdt at komme over til bakken. Sneen fyger rundt om mig, og da jeg næsten ikke kan se, og min kælk føles alt for tung, beslutter jeg mig for at vende om.
Der opstår bare et problem, fordi jeg ikke længere kan se gården for snestormen, der raser rundt om mig. Jeg forsøger at kalde på hjælp, men min stemme virker så dæmpet, selvom jeg skriger. Jeg sætter mig ned og græder. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre.
"Kom med mig, du lille menneskebarn," siger en venlig stemme, og jeg ser op mod sneen. En meget lille mand i rødt tøj og en stor brun spids hue rækker en hånd hen imod mig. Jeg griber den, og den lille mand leder mig tilbage til gården.
Jeg spørger ham ved hoveddøren, hvad han vil have for sin hjælp.
Han forklarer, at han er en nisse og bor på høloftet. Det eneste han vil have er risengrød med kanel og smør, og jeg snøfter og smiler. Det kan jeg godt give ham. Jeg vil sige ham tak igen, men han er pludselig væk, og jeg går ind i varmen.
Næste dag, hvor mor laver risengrød, stjæler jeg en stor potion og sniger ud med den til nisse i laden. Jeg ser ham ikke, men næste morgen er grøden væk, og jeg fortsætter med at give ham grød hver jul, hvis nu jeg eller andre skulle blive fanget i en snestorm og have brug for en nisses hjælp.