Mille og Sofie var meget glade for julen. De elskede alt, hvad der handlede om risengrød, pynt, kager, nisser og sne. De holdte altid jul hos deres mormor. Der var så hyggeligt, ude hos hende var det altid jul. De sad og lavede julekort en dag, hvor det var mørkt udenfor. De drak kakao og spiste klejner. De lavede julekort til deres familie. En dag skulle de spraye sølv på et kort, de gik begge ud. De fandt nogle små spor i sneen. Der var tre små engle i sneen. De kiggede på hinanden og spurgte hvad det var. Men ingen vidste, hvad det var. De gik ind igen og sagde det til deres mor. Hun sagde det nok var nisserne, der var på spil. De skyndte sig ovenpå og hentede deres nissehuer. De var så nysgerrige, efter at se de nisser. De skulle have risengrød til aftensmad og de gemte en portion til nisserne og stillede den ud i laden. Det var blevet d. 23 december og de havde stadig ikke set nisserne. I morgen var det juleaften og de ville nå at se dem inden. De var ellevilde. De skulle finde tøj til juleaften. Mille fandt en sød kjole med strømpebukserne inden under. Sofie fandt en dejlig sweater og bukser.
Nu var det jul, endelig d. 24 december. Mille og Sofie stod tidligt op og gjorde sig klar. De spiste middagsmad og ikke mere inden aftensmaden. De skulle være sultne til de skal have and og flæskesteg. De gik hen i laden for at hente skålen med risengrød. Den var tom. De var helt målløse. Så er der altså nisser, tænkte de. Måske var de usynlige? Måske var de bange? Men de var der i hvert fald. De gik løbede ind i huset igen. De skulle til at køre hen til mormoren. Men Sofie opdager en nisse i mørket, der er i køkkenet. "STOP!" råber Sofie. De stopper og hun løber ind, Mille løber efter. Det var en nisse der var der og den var så lille. Den ville bare have lidt risengrød, sagde den med en lille og forsigtig stemme. De gav den en stor skål og de gik ud i bilen. Nu skulle de holde jul, med mad og gaver.