(OBS: Opgaven viser nogle andre ord fordi jeg kom til at gå væk fra siden før jeg postede besvarelsen ...)

Han var vel ikke helt sikker.
Blenderen var grangiveligt grøn. Omhyggeligt undersøgte han den plastikgræssede overflade og lod sine ru hænder undersøge teksturen på glasset, på knapperne, på enden af den smarte ledning.
Den var meget grøn.
Thorvald kunne godt lide grøn, det havde han selv sagt. Og han havde ønsket sig en blender – ikke af denne eksakte model, men alligevel. Hvor stor forskel kunne der være på blendere? Sikkert alverdens forskel, hvis han kendte Thorvald ret. Tingene viste sig altid at være det modsatte af hvad han troede.
Han løftede hovedet og spejdede rundt i forretningen efter en ekspedient og indså at han lige præcis ikke var høj nok til at se over hovedet på de mange mennesker der gik rundt om hinanden derinde. Mænd og kvinder og alt midt i mellem hvirvlede rundt om hinanden i farvestrålende dynejakker og huer og indkøbsposer og prustede fordi de havde det for varmt med al det vintertøj inde i et stormagasin. Forsøgende kiggede han efter en person uden overtøj på, forhåbentligt med et navneskilt eller lignende. Uden held.
Igen vendte han blikket mod det panggrønne stykke køkkenudstyr. Han var altså ikke helt sikker. Det var ganske vidt en blender, en meget grøn en af slagsen, og noget sagde ham at det burde være fint nok. Selv havde han ønsket sig et sæt med håndvægte julegave. Thorvald havde nok allerede købt dem.
Måske var det slet ikke så vigtigt. Han havde trods alt vendt det med Thorvald, og da havde han bare leet og sagt, ”Du skal være glad for jeg ikke er en kvinde, for så havde jeg bare ønsket mig en ring på fingeren og en brudekjole,” hvorefter han havde rømmet sig og skævet til ham på den måde han aldrig helt kunne regne ud hvad betød.
Og nu stod han her i en overfyldt forretning den toogtyvende december og var virkelig ikke sikker.

I gamle dage kunne man melde sig til fremmedlegionen. Men det var ikke specielt juleagtigt.