Det var ind under jul, på torvet strålede det store grønne juletræ. Rundt om på træet,strålede store funklende gule og røde pærer i et blinkene og sprudlende skær.
Da skete der pludselig noget, som ved et trylleslag åbnede himmelen sig alt imens den fineste hvide sne begyndte at dale ned. Det begyndte at blive mørkt, da man i det fjerne hørte en svag ringlende fra klokker. Det var en lille rund og vamset mand, der kom flyvende i en kane med et forspand af otte rener.
Det var selveste julemanden, der kom flyvende. Han stoppede op, midt på rådhusets store tag, lige over for det store juletræ. Fra hans mave lød en rumlen, så skete der noget. Fra hans mund, lød en rungende latter. Ho-ho-ho, så smilede han. Det fineste hvide smil, man havde set til dato.
I hans kane så man en stor sæk, med de fineste og store gaver i rødt-gult & grønt papir. Samt med de fineste guldsløjfer, man kunne forestille sig.
I stuen over for rådhuset, strålede et fint juletræ med lys. Kugler, trommer og flag i festlige farver. Julemanden hoppede let og elegant ned i skorstene, på det fint pyntede hus og med et stod han i den fineste oppyntede herskabs-stue.
I sofaen sad en lille yndig pige og sov, alt imens at hun drømte om de gaver hun havde ønsket sig til jul. På bordet stod en tallerken med de dejligste julekager, samt et glas mælk. Det var noget den lille pige havde stillet frem til julemanden, for så kunne det jo være, at han gav hende noget af det som hun havde ønsket sig til jul.
Julemanden gik hen til bordet, tog en småkage samt drak mælken, lagde en gave til den lille pige og vups så smuttede han let og elegant op igennem skorstenen igen. Satte sig i kanen og råbte, hyp - hyp Rudolf, flyv. Og afsted det gik, hen over byens tage. Op og ned af skorstene, da morgenen gryede. Landede han ved Kongsgården, oppe på Nordpolen.
I mens i byen, vågnede den lille pige. Da hun så sin pakke, strålede hendes øjne som de klareste julelys. Hun åbnede gaven og så den yndigste dukke i satin og sløjfe, da vidste hun at julemanden fandtes. Thi hun havde ikke fortalt nogen anden, at hun ønskede sig en dukke. Dermed blev det atter, jul i det lille hus i byen.

Se det var et rigtigt jule-eventyr, hvis du ikke tror det. Så tag at spørge julemanden, thi han ved at jeg taler sandt.
Han smagte jo selv på den lille piges kager.
Og se det hele skete ind under juletid.