Han har været her før. Det er han sikker på. Hvornår har jeg været her, tænker han. Hvad har jeg lavet her, tænker han. Jeg ved det godt. Hvis han bare går videre, så ved han det. Sidst han var her skinnede solen. Børnene legede. Der var et barn. Han husker. Han kan se det, en pige med rødt hår, ansigtet er forsvundet. Han begynder at huske, det forsvandt igen. Han går videre.
Husene ligner sig selv her. Hvis man aldrig har været her før, kunne man let farer vildt. Han stopper foran et hus. Der var noget med dette hus. Det er anderledes, det ved han. Han ved ikke hvad der er anderledes, men det gør jeg. Jeg ved det, og vil gerne fortælle ham det, han skal selv finde ud af det. Han går ind.
Han træder ind i entréen. Der er en trappe, dér skal han op. Han ved det bare, jeg ved at han har ret. Han går op. Følelsen af at have været her før vokser. Han husker at han gik her før, sammen med pigen. Han havde været fristet til at kysse hende, men hun var jo kun en pige dengang. Han går hen til en dør. Hun hed Eva. Han åbner forsigtigt døren. Hendes værelse. Minderne kommer igen.
Det er pigen, hun havde inviteret ham med op på værelset, for at vise ham sin hamster. Hun havde været alene hjemme. Han havde sat sig på sengen, med en stor lyst. Lyst til hende, selv om hun bare var en lille pige. En lille pige på tolv. Han havdre prøvet at styrer sig, det havde han, men det var ikke lykkedes. Han havde trukket gardinerne for. Havde låst døren. Hun havde været sød. Han havde kysset hende. Hendes øjne dukkede frem. Smaragdgrønne øjne, fulde af frygt. Han havde kysset hende igen, hun skreg. Bad ham holde op, forsøgte at flygte.
Han ser det hele for sig. Hun havde skreget og sparket. Til sidst blev han nødt til det. Han holdte hende fast, tog et par strømpebukser og lagde dem om hendes hals, så stramte han. Hun gispede efter vejret. Forsøgte at skrige, sparkede og slog, han var for stærk.
Jeg kan mærke at det gør ondt på hende, kan mærke hvordan luften siver ud af hende. Jeg fyldes med vrede, mens jeg ser hvordan han bare står der og husker. Han ødelagde hende. Til sidst var hun død, han gik bare. Lod hende ligge på gulvet og gik. Han er tilbage, og bliver snart fundet. Jeg vil først have hævn. Den lille pige. Eva, han husker hende tydeligt nu. Smerten er der stadigvæk, den sidder i halsen på hende. På mig. Eva var mig.