"Babe... vil du ikke godt lade være - please?"
Det var de sidste ord jeg fik sagt til Natalja, inden hun styrtede ud af døren.
Hendes indre vrede og styrke havde forstenet mig, og jeg stod nu bare og stirrende tomt ned på gaden fra vinduet. Natalja løb hen imod en hvid varevogn, og da hun var steget om bord, satte den hurtigt i gang.
Jeg vendte mig om og stod lænet op imod køkkenbordet. Et vredes udbrud tog pludselig ved mig, og jeg tog med et fast tag fat i blenderen og kastede den hårdt ind i væggen. Glasset fra den fløj rundt i lokalet. Derefter svigtede benene mig og en strøm af tåre flød ned af mine kinder. Jeg elskede hende, men kunne ikke længere holde til hendes evige trang til adrenalin kick.
Sidste gang havde politiet kommenteret til fjernsynet at vandalisering på dette niveau ikke ville blive tolereret. Natalja havde været heldig ikke at være blevet set. Det var held og intet andet.
Denne gang havde hun ikke bare planer om at ødelægge parkerede biler og busser. Sammen med sin partner ville hun denne gang have udbytte ud af deres såkaldte aktioner. Jeg havde ingen ide om hvad hun havde i tankerne, og aldrig havde jeg forestillet mig det så slemt.
Der var gået et par dage siden Natalja var stormet ud af døren. Fjernsynet kørte i baggrunden, mens jeg lavede aftensmad. Min opmærksomhed blev dog hurtigt rette imod tv'et da nyheden om en plyndret værditransport blev bragt.
"En værditransport blev i dag plyndret af to gerningsmænds, som man mener har forbindelse til de tidligere vandaliseringer. Chaufføren af værditransporteren blev overfaldet af to unge, hvoraf den ene var en bevæbnet kvinde. En alarm blev udløst af chaufføren og da politiet nåede transport bilen, var den bevæbnede kvinde stadig på stedet - Hendes truende adfærd fik øjeblikkeligt politiet til at åbne ild og kvinden døde af indre blødninger på vej til hospitalet - Politiet har her til aften identificeret kvinden som værende Natalja Melnik"
Alting blev koldt omkring mig, og jeg kastede mig i gulvet og skreg af smerte.
Hvis jeg bare havde stoppet hende... Hvis jeg ikke havde ladet hende gå ud af døren, ville hun stadig have været i live... Det sortnede for mine øjne - mit livs kærlighed var væk.