Jeg spredte forsigtigt grenene på den stedsegrønne busk og kiggede ud. Der stod hun sammen med Angel og havde det typiske bambi-udtryk i sine blå øjne som sædvanlig. Og historien var ved at gentage sig selv, da Angel åbnede munden og hviskede sin afsked i hendes øre. Jeg kunne ikke undertrykke et skævt smil, da jeg så sorgen i hendes øjne, mens hun trådte et skridt baglæns og gloede blondine-dumt på Angel.

"Hvordan kan du gøre det imod mig?" spurgte Buffy med en skælvende stemme. Dermed snurrede hun rundt på hælen og gik sin vej med kurs mod kirkegården. Hvor var jeg dog uhyggeligt træt af at se det samme scenarie udspille sig igen og igen. Men denne gang skulle være den sidste. For dem begge.

Da Angel stod alene tilbage og gnubbede sin pande i frustration, trådte jeg beslutsomt frem fra buskene. Han stirrede øjeblikkeligt på mig:

"Hvad laver du her?" spurgte han, og jeg kunne tydeligt se afskyen i hans øjne. Ja, jeg var ikke ligefrem den mest populære person i Sunnydale. Smilende trådte jeg et par skridt frem:

"Jeg kom lige forbi og kunne ikke undgå at høre, hvad I snakkede om. Så du tager afsted igen?" spurgte jeg, og han nikkede blot. 'Hvor er du naiv', tænkte jeg for mig selv, idet jeg tilfældigt stoppede min hånd i lommen og fandt den lille flaske. Angel så intet, for han var alt for optaget af at være såret. Med en lynhurtig bevægelse trak jeg flasken op af lommen og kylede den med al kraft direkte i ansigtet på den intetanende Angel. Han nåede lige at se chokeret ud, inden den fine flaske knustes mod hans kindben - og med et skrig faldt han på knæ og tog sig til ansigtet, mens vievandet ætsede sig ind i hans kød. Jeg rynkede på næsen af synet, da jeg trak staven op af lommen. I et splitsekund havde vi øjenkontakt lige før, jeg drev den sylespidse træstav ind i hans bryst. Et suk lod til at gennemtrænge stilheden, og Angels krop forvandledes med det samme til en flygtig bunke støv, der drev ned ad gaden for vinden.

Et øredøvende skrig eksploderede pludselig bag mig, og jeg snurrede rundt. Dér stod Buffy, tilsyneladende helt frossen mens hun stirrede på støvbunken. Jeg sendte hende et uskyldigt smil, men før jeg vidste det, kastede hun sig over mig som en rabies-inficeret hund. Jeg nåede at grine højlydt med blod på læben, før noget skarpt ramte min hals... Overrasket følte jeg på min hals, hvor blodet strømmede ud. Det sidste jeg så, var Buffy's rasende ansigt, inden jeg ramte jorden.

"Farvel, Faith," nåede jeg at høre, inden alt gik i sort.