Regnen silede og drengen var gennemblødt. Over ham var himlen sortgrå som et tykt, næsten uopslideligt tæppe. Hvis det nu virkelig var et tæppe ville han tage det ned og svøbe det om sig, for han frøs, så tænderne klaprede en dum melodi. Han holdt hænderne mod skjorten og i tankerne satte han ord på tandmelodien; "Gør ikke melet vådt, for vådt mel er ikke godt."
Han var holdt op med at løbe. Orkede det ikke. Han var også flere landsbyer fra møllen nu, og møllersvenden var forsvundet et sted i regnen.

Det blev snart aften. Han var træt, dyngvåd og sulten.
Han havde banket på et par steder, men folk havde jaget ham bort. Et par tårer truede med at blande sig med regndråberne.
Men så fik han øje på lyset. Det skinnede blankt, blødt og lokkende mod ham.
Han fulgte det og stod straks foran et lille, skævt hus, hvor brændenælder, snerler og humle havde snoet sig sammen til en frodig udsmykning. Ved siden af en todelt, rødmalet dør stod en sort støbejernslygte. Lyset brændte jævnt, klart og venligt bag lygteglasset. Skodderne var slået fra, så han kunne skimte en krukke med blomster bag den ene rude. Og ved siden af så en kattekilling på ham, som om den ville byde ham indenfor.
Han bankede på. Et forsigtigt smil listede sig frem, da han hørte langsomme, slæbende skridt nærme sig.
Øverste del af døren blev åbnet på klem. Et rynket ansigt indrammet af grå, filtrede lokker kom til syne. En stemme knirkede: "Hvad er der nu?"
Det lød surt, men drengen kunne ikke kvæle smilet.
"Daw," smilede han, "Må jeg komme ind? Jeg fryser og er sulten."
"Her er ikke noget mad."
En høne kom flaksende og satte sig på konens skulder. Hun strøg hønens fjer, mens hun mumlede: "Kanske du har gemt dine æg?"
Hønen baskede bare væk. Der lød et svagt klik og så var døren helt åben.
Der var et åbent ildsted, hvor røg steg op fra spruttende brændeknuder. Varmen var som et knus. Der var også nogle hylder, en stang med husgeråd, et praktisk bord, en smal seng og en gyngestol med et slidt kludetæppe.
En svag duft af krydderurter og noget ubestemmeligt blandede sig med røglugten.
Hønen og katten var begge sprunget op på sengen. Katten hvæsede, men da hønen gav den et lille hak, flygtede den ind under sengen.
Drengen lo, lagde sig ned og fandt to æg under sengen.
"Hvis jeg havde mel...," begyndte konen.
Drengen gav hende det.
Hun rystede posen, så forbavset ud og truede på skrømt.Så smilede hun.
Mens drengen bagte og de to mennesker skiftedes til at spise de nybagte pandekager, listede dyrene sig tæt på.