Talentet

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie som omhandler en hovedperson der besidder et bestemt talent. Bestem selv hvor og hvornår talentet kommer til udtryk, og om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Som forfatter skal du ikke afsløre hvad talentet går ud på, lad det være op til læseren selv at fortolke. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det".

Resume. Scenen er et casino. Det er det altid. I dag er det Aalborg. Igår var det Vejle. I morgen er det Amsterdam. Sådan et det. Klokken er 01:20, og jeg er på arbejde. Tjener penge. Weekend efter weekend, sted efter sted. Min plads er ved bordet. Imellem fulde mennesker og et utal af asiater spiller jeg spillet. Det spil der har gjort mig så frygteligt fattig og samtidig enormt rig. Det er en besættelse.

”Kort?” spørger dealeren.
”Står” svarer jeg.

Jeg har kontrol. Over begivenhederne og kortene. Det spil jeg spiller plejer at kræve flere folk. Flere mennesker på en gang, der arbejder hver for sig, men stadig sammen. Jeg gør det alene. Det har jeg altid gjort. Og det virker. Endnu. 7-9-13. Eller hvad?

”Black Jack” siger dealeren. ”Huset vinder”. Men ikke over mig. Jeg vælger mine spil, som jeg vælger mine ord. Med omhu.
”Argh.. igen” udbryder de omkringsiddende mennesker.

Min rutine er omdrejningspunktet i min enkeltmandsvirksomhed. Og den følges til perfektion. Jeg er perfektionist. Kommer på samme tidspunkt, hver gang. Går på samme tidspunkt. Min påklædning er simpel og klassisk. Jeg er velklædt og soigneret; nogle vil sågar sige en flot fyr. Det formår jeg ikke at iscenesætte. Desværre.

”Det kører for dig, hva?” siger den tykke dansker, som har første boks på bordet. En boks jeg ellers gerne spiller på. Han er misundelig. Men han har også lige tabt for fjerde gang i træk. Det har jeg ikke. Mine tab er altid kalkuleret. Og de iscenesættes udelukkende for, at de andre også kan se, at jeg altså kan (?) tabe. De skulle bare vide.
”Jaa, det gør det vel - held er en dejlig ting.” Han skulle bare vide.

Klokken er præcis 03:00 og jeg har fri. Jeg rejser mig op fra min stol. Retter min blazer og siger ”tak for i aften”. Dealeren siger ”på gensyn”.
Mine jetoner veksles til iskolde kontanter, og jeg går derfra med 25.000 kr. Det er 22.500 mere end jeg kom med. Jeg ganger altid kun med ti. Ikke mere – ikke mindre. Sådan er det og sådan er jeg. Der er en dag igen i morgen, hvor der skal tjenes penge. Mange penge.

Folk tror jeg er heldig. Usædvanligt heldig. Det er jeg ikke. Jeg har det bare. Talentet.

Godnat.

Skriv kommentar

Besvarelsen Talentet er publiceret 29/03-2010 11:34 af Mikkel Stavnsbo (Stavnsbo) under skriveøvelsen Talentet.
Version 1 - 29/03-2010 11:34
Besvarelsen er på 384 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Lisa_F
Et godt traek synes jeg er, at man praktisk taget, inden den anden linie er til ende, ved hvor man er og hvad det drejer sig om. Mange gode historier begynder paa den maade. Mogens Rukow henviser ogsaa til noget lignende i interviewet, der er med ham paa CDen med Winterberg-Filmen "Festen".

Slutningen er ogsaa en god udloesning af - spaendingen kan man ikke sige - snarere forventningen om, at protagonisten vil glaede sig over sit usaedvanlige HELD - og saa bilder han sig, ind det er TALENT og ikke held!. (Det er det maaske ogsaa - men jeg tror ikke paa det. Eller han snyder, og jeg maa undre mig over hvordan.)

---

Taenk paa, at der er forskel paa adjektiver og adverbier - samtidig/samtidigt.
14 år siden