Far smilede til mig. Han snakkede kort med farfar, da jeg opdagede, at der var noget galt. Fars øjne var blanke. En tåre ville slippe væk fra ham, men han prøvede ikke at slippe den. Han lod telefonen glide ud af sin hånd, lydløst, men alligevel nok til at jeg bemærkede det. Han krammede mig. Jeg kunne mærke hans skægstubbe mod min bare hals. Han havde lige barberet sig i dag. Jeg havde hørt den summende, irriterende lyd bag badeværelsesdøren. Det stak i mig. Min dødssyge farmor var nok død. Ville ikke selv græde, det måtte far selv gøre. Hun var ikke min mor, hun var ikke min ven, hun var ikke blandt dem jeg elskede.
Far blev ved med at kramme, jeg holdt ham fast. Ville ikke se ham græde. Ville ikke se ham i øjnene. Ville ikke se ham miste sin egen mor. Det var ikke mit job den slags. Han måtte heller ikke se, at jeg ikke græd. Fremtvang nogle snøft, jeg skulle alligevel øve mig. Jeg skal være skuespiller.
Kunne mærke far prøve at rive sig løs. Han ville ikke kramme mig mere. Han ville nok snakke. Jeg lod ham skubbe mig væk. Kiggede ned i gulvet, mens jeg hørte nogle underlige lyde, de kom nok fra mig selv. Gulvet skinnede blankt, reflekterede solens lys. Det fik mig til at fastholde mine øjne.
”Farmor er desværre gået bort, hun var jo syg og…” sagde far. Kunne mærke at han kiggede på mig. Kom til at smile. Jeg var lettet, så var hun altså død. Endelig. Nu ville jeg slippe for at holde jul med hende. Slippe for at se hende hver uge. Det var alligevel bare en pine. Et arbejde, der bare skulle gøres. Far måtte have set mit udtryk, han vippede mit hoved op med sin pegefinger. Han så på mig. ”Er du slet ikke ked af det?”
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Inderst inde så elskede jeg hende nok. Hende den sure dame. Jeg overvejede tanken et øjeblik, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg havde aldrig elsket hende. Havde prøvet utallige gange, men det var bare ikke Guds vilje. Jeg halvrystede, halvnikkede med hovedet, men jeg græd ikke. Far så på mig. Jeg så på ham. Han var ikke våd rundt om øjnene, hans øjne var ikke længere blanke. Han så helt lettet ud. Far smilede til mig.